Sønderjyske får forløsende sejr over trængte HC Midtjylland

Sønderjyske var på vej mod endnu et nederlag, men klubben fik mandag aften alligevel besejret HC Midtjylland.

Sønderjyske fik mandag aften en tiltrængt opmuntring i ligaen med en sejr 26-24 hjemme i skansen over HC Midtjylland efter en føring på 15-13 til gæsterne ved pausen. 

Sønderjyske mødte ind til kampen med en svag stime som følgesvend. 

Efter at have indledt sæsonen i ligaen med to sejre havde sønderjyderne kun tilkæmpet sig et enkelt point i de efterfølgende syv kampe. 

Det lignede endnu et nederlag, da økonomisk trængte HC Midtjylland i anden halvleg bragte sig foran 18-14. 

Sønderjyske kom dog forbilledligt tilbage og endte altså med at vinde kampen med to mål. 

Sønderjyske har syv point for ti kampe og ligger på 11.pladsen med et point ned til Ribe-Esbjerg, der tirsdag aften klokken 18.0 spiller lokalopgør mod KIF Kolding København i Blue Water Dokken.