Det var tæt helt til de sidste sekunder, da Sønderjyskes håndboldherrer lørdag gæstede det sydfynske og hjemmeholdet GOG.
Sønderjyske hang ellers bagefter i det meste af kampen, da GOG startede klart bedst. Sønderjyskes forsvar fik ikke fat, og Anders Petersen var prissat i målet. Anerledes stabilt var GOGs forsvar og målmand Frank Mikkelsen, og derfor var værterne foran med 9-4 allerede i starten af kampen.
Sønderjyske kæmpede sig tilbage på 10-9, inden GOG atter trak fra. 17-13 var stillingen ved pausen. Gæsterne skulle derfor forsøge sig med et nyt comeback.
Og det kom i anden halvleg. Forsvaret blev stabiliseret og ind på målet kom en islænding, der tog fra. Sønderjyske kom endda på 23-25, inden GOG spillede mod uafgjort. Med 15 sekunder igen havde Sønderjyske harpikskuglen og chancen – men forspildte den.
Kampen endte 26-26, og de to hold ligger dermed ligeså tæt i ligaen, som de var i kampen: Sønderjyske som nummer syv og GOG som nummer 8.