SønderjyskE tager hul på slutspillet med et nederlag

Det blev en skuffende omgang for de sønderjyske håndboldherrer, da de lørdag aften mødte Team Tvis Holstebro.

Slutspillets første kamp endte med et irriterende et-måls nederlag på 22-23 til SønderjyskE, som lørdag mødte Team Tvis Holstebro.

Håndboldherrerne havde ellers hjemmebanefordel i "Skansen", men det var ikke nok til at sikre sejren. Det blev en tæt og hektisk kamp, hvor ingen af holdene rigtig formåede at lægge sig solidt i spidsen. I sidste ende blev forskellen gjort af Team Tvis-spilleren Peter Balling, der scorede ikke mindre end ni mål i kampen, og dermed fik en stor rolle i kampens udfald.

SønderjyskE står efter nederlaget indtil videre uden point.