TV der bevæger dig

Stadig savnet: Troels er ikke set siden fredag morgen

Onsdag eftermiddag efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi fortsat Troels Bork. Han er ikke er set siden fredag morgen klokken 05.

Troels Bork er ikke set siden fredag klokken 05 Foto: privatfoto.

Opdatering:

Onsdag eftermiddag er der fortsat intet nyt om Troels Bork. Det oplyser politikommissær Svend Erik Lassen ved lokalpolitiet i sønderborg til TV SYD.

- Vi har eftersøgt Troels Bork på baggrund af flere forskellige tip om, hvor han kunne være, men det har ikke ført til noget resultat, siger politikommissæren.

Troels Bork er således fortsat savnet og politiet vil gerne høre fra folk, der måtte vide noget om, hvor han kan være.

Han er ikke set siden han forlod sin kærestes bopæl fredag morgen klokken 05, det oplyser Søren Stregård fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Troels Bork beskrives som 37 år, kort, mørkt hår, almindelig af bygning. Han er iført hvid/sort t-shirt, grå jakke, mørke bukser og lysebrune ruskindsstøvler.

Ifølge politiet ligger der ikke umiddelbart nogen forbrydelse bag, men man modtager gerne henvendelser fra borgere på 114.

 

 

 

 

Mest sete på tvsyd.dk