Stemmeprocenter fra Sønderborg

Sønderborg Kommunes 17 valgsteder velbesøgt, men med større lokale forskelle. Det oplyser Sønderborg Kommunes kommunikationsafdeling.

Klokken 11 søndag har de gjort status på stemmeprocenten indtil videre i Sønderborg Kommune. Den gennemsnitlige stemmeprocent er indtil videre på 13,25 procent, ved valget til Europaparlamentet.

Stemmeprocenten er højst på valgstedet på Humlehøjskolen, 14,41 procent, og lavest i Fynshav, 10,32 procent.

Ved folkeafstemningen om patentdomstolen er stemmeprocenten i gennemsnit 12,35 procent fra de 17 valgsteder.

Sønderborg Kommune følger op med stemmeprocenter igen kl. 17.