Trine vil lokke læger væk fra universitetsbyerne

For mange yngre læger har svært ved at slippe universitetsbyerne. Det skal en reklamefilm med et lægepar fra Sønderborg ændre på.

Trine Stenberg og hendes lægemand, Morten, blev uddannet i Odense. De kunne vælge at flytte til Købehavn, men valgte i stedet Sønderborg. Det har de ikke fortrudt.

Trine Stenberg medvirker i en reklamefilm, som skal lokke yngre læger væk fra de store byer. Væk fra myldretid, skyhøje huspriser og nærhed.

- Dette betyder, at jeg ikke har så lang transporttid. Og jeg kan godt lide at være en del af det her lokalsamfund, og byen er jo skøn, siger hun til TV SYD.

Reklamefilmen skal være med til at lokke flere nyuddannede læger til bl.a. Sønderjylland.

- Vi vil gerne være med til at fortælle, at det ikke er så farligt at komme til udkantsområder, siger Trine Stenberg. 

Reklamefilmen er lavet i samarbejde mellem Danske Regioner og foreningen Yngre Læger.

De har været i Sønderborg i fire år. Foreløbigt bliver de. Mere tid til børnene og mulighed for deltid tæller i plus-skålen

- Jeg kunne godt tænke mig at blive praktiserende læge her, siger hun. 

Se reklamefilmen herunder. 

Se reklamefilmen, der skal lokke nyuddannede læger væk fra de store byer.