TV der bevæger dig

Tyskere vilde med at studere i Danmark

Syddansk Universitet har i år fået 38 procent flere ansøgninger fra udenlandske studerende.

Universitet i Sønderborg får flere udenlandske studerende.

Udlændinge ? især tyskere ? er vilde med at studere på Syddansk Universitet.

Universitetet har modtaget 801 ansøgninger fra udlændinge, og det er en stigning på 38 procent i forhold til sidste år, hvor universitetet fik 588 ansøgninger.

De unge har især kik på tre uddannelser: Det er erhvervsøkonomi, markedsantropologi og en civilingeniøruddannelse i mekatronik, som kobler mekanik og elektronik, f.eks. inden for robotteknologi.

De unge, der bliver optaget, kommer til at studere i enten Sønderborg, Slagelse eller Odense.

- Det er især unge fra Tyskland, der har lyst til at studere hos os. Lige efter følger unge fra de baltiske lande, Slovakiet, Polen og Ungarn. Det er lande, som vi er meget interesserede i at knytte tættere bånd til. Vi får dygtige og meget internationalt orienterede studerende fra netop disse lande, siger chefkonsulent Bo Kristiansen, der arbejder med international rekruttering.