Uglekamera afslørede tyv

Et kamera, der skulle forevige fugleliv, endte med at afsløre en indbrudstyv.

En ornitolog fra Sønderborg fik en noget uventet bonus ud af at sætte et kamera op ved fuglenes foderbræt ved sit hus.

Ornitologen ville blot teste kameraet, inden det skulle dokumentere livet hos et par store hornugler.

Men istedet var det en indbrudstyv, der blev indfanget af linsen.
Billederne var af så fin kvalitet, at politiet kunne genkende tyven, og han er nu sigtet for en række indbrud i Sønderborg.