Så er Sønderjyskes spillere på plads i Prag

Torsdag aften klokken 20 tørner Sønderjyske sammen med Sparta Prag. TV SYD følger hele dagen en af klubbens vigtigste kampe i historien.

Det er alvor for sønderjyske-spillerne torsdag aften i Prag. Klubben kan med en sejr eller en uafgjort større end 0-0 gå videre til Europa Leagues gruppepil.

Spillerne landede onsdag og har allerede været ude og betræde græsset. Vejret ser ud til at være med dem.
 

Er man ikke så heldig at være tilstede på tribunen i Prag, så kig forbi havnen i Haderslev, hvor kampen vises på storskærm.
 

Hvis Jakob Michelsens mandskab går videre til gruppespillet, fører det en millionbonus med sig og åbner dermed op for helt nye muligheder for klubben.

Forhåbentlig er spillerne i Sønderjyske dog mere fortrøstningsfulde end dagens odds på Danske Spil, der giver 8,8 gange igen for dansk sejr.
 

 
 
Foto: Danske Spil

 

TV SYDs reporter Stefan Jørgensen er i Prag og liveblogger fra kampen kl. 20.00 i aften.