Sønderjyske: I morgen venter en af de helt store drenge

Det bliver en meget svær opgave mod et rigtig godt hold, siger cheftræner Jakob Michelsen om torsdagens Europa League modstander Sparta Prag.

Selvom det lige nu ikke går godt i den hjemlige superliga, så tror både træner og spillerne fra Sønderjyske på, at de har en chance for at spillet sig i gruppespillet i Europa League.

- Alt fokus er lige nu rettet mod hjemmekampen torsdag på Sydbank Park.  Der er blevet set en masse video af Sparta Prag, men ellers bliver der forberedt som til en hvilken som helst kamp, siger cheftræner Jakob Michelsen til TV SYD.

Spillerne de glæder sig til det, der er klubbens største kamp nogensinde og selvom Sparta Prag er et storhold, så tror de på sejren.

 

- Vi har haft succes med at være underdogs i nogle af de andre kampe og det har vi haft succes med, siger midtbanespiller Marcel Rømer til TV SYD.

Kampen spilles torsdag kl. 18.15 og der er udsolgt på Sydbank Park.