Selvom det er 19 år siden at Thorsten Westphal var udsendt som soldat i Bosnien, så sidder krigsoplevelserne stadig i kroppen på ham. Han lider af posttraumatisk stress syndrom og er på førtidspension. Alligevel gør han en ekstraordinær indsats for at hjælpe andre.
Thorsten Westphal arbejdede som sygepasser i den danske mission i Bosnien i 1997, og en række uventede og voldsomme oplevelser satte sig i kroppen på ham.
- Jeg var udsat for en følelse af afmagt, og det her trigget noget i min hjerne, siger Thorsten Westphal til TV SYD’s søndagsmagasin ”Sørens om søndagen”.
Især én oplevelse har hjemsøgt Thorsten Westphal. På et tidspunkt blev han sammen med to kolleger kaldt ud til en ulykke, hvor to lokale børn var faldet i en brønd. Thorsten Westphal havde ikke bemyndigelse til at gribe ind og hente børnene op, selvom han kunne.
Da han kom hjem fra krigen, blev hans krigstraumer ikke behandlet, og de næste år var et helvede for Thorsten Westphal. Tanker om krigsoplevelserne hærgede hans sind, og han søgte ro i alkohol og et behov for at tage i byen bare for at slås.
- Jeg var et decideret dumt svin, siger Thorsten Westphal.
Han kom ikke af med sine følelser, og derfor begyndte han at lide af voldsomme angstanfald. Det var så slemt, at han i et nødråb valgte at vise omverdenen, hvordan det så ud når han havde et angstanfald.
Fem gange har han forsøgt selvmord, og han kunne ikke passe et normalt arbejde. I 2001 gav en psykiater ham diagnosen PTSD, som betyder post traumatisk stresssyndrom, og han blev tilkendt førtidspension.
Den lange nedtur vendte først i 2012, da han modvilligt tog afsted til behandling hos den kontroversielle terapeut, Carl-Mar Møller, som har specialiseret sig i at behandle PTSD-ramte krigsveteraner.
Thorsten Westphal, der bor i Padborg, nøjedes ikke med at hjælpe sig selv og gå i behandling. Han tog også en terapeut-uddannelse hos Carl-Mar Møller, og i dag hjælper han, foreløbigt gratis, andre sønderjyske krigsveteraner med PTSD. Derudover er han aktiv i den sønderjyske forening for krigsveteraner.
- Det jeg mærker er, at jeg kan bruges til noget igen.
