De første spejdere ankommer nu

Tæt på 40.000 spejdere ankommer i de næste timer til Spejdernes Lejr i Sønderborg.

Nu begynder biler og busser at trille ind på Kær Vestermark ved Sønderborg. Hver bus har 10 min. til at sætte 50 spejdere af, og de kører i en lang karavane ned mod lejren.  Når der er mest tryk på, vil der ankomme 90 busser i timen og op mod 300 biler. 

Busserne kører i karavane.
Busserne kører i karavane.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

På forhånd har Vejdirektoratet været inde over planlægningen af spejdernes ankomst, da der venter lidt af en trafikal udfordring i forhold til at få alle frem til lejren uden at skulle holde for længe i kø.

Derfor er der også lavet nogle trafikale ændringer: Alle køretøjer skal over Alssundbroen, hvor de skal af på den første rampe, hvis de skal deltage i Spejdernes Lejr. I tidsrummet 6.00-22.00 på ankomstdagen spærres Vestermark for kørsel fra Nørrekobbel/Bosager og ud mod Kær.

I alt forventes der omkring 37.000 spejdere og op mod 20.000 daglige besøgende udefra.

Det er både voksne og helt små størrelser, der ankommer til Spejdernes Lejr i disse timer. Her er det eks. lille Frigg, der er klar til Spejderlejr. Mon ikke humøret også nok skal blive bedre, som lejren skrider frem. 

Lille Frigg er med på Spejdernes Lejr.
Lille Frigg er med på Spejdernes Lejr.
Foto: Søren Laursen, TV SYD

Indtil videre har det ikke givet anledning til de store trafikale udfordringer, at spejderne ankommer til lejren. 

Se flere billeder i billedhjulet øverst. Her kan du se, da vi sendte live fra de første ankom til lejren: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.