Hvem er det, der har de blå spejderuniformer, og hvordan adskiller KFUM-Spejderne sig fra DDS’erne?
Hvis du ikke har været spejder, så kan det være svært at vide, hvordan spejderne adskiller sig fra hinanden.
Der er i alt 70.000 spejdere i Danmark. De to største spejderkorps er DDS og KFUM-Spejderne. Hvis en forening vil kalde sig for et spejderkorps, så skal de være med i verdensspejderorganisationerne WOSM eller WAGGGS.
De fem danske spejderkorps
KFUM-Spejderne: Kristen Forening af Unge Mennesker - ses i grønne uniformer og bordeauxrøde tørklæder
De grønne pigespejdere - ses i grønne uniformer og ens mangefarvede tørklæder
DBS: Danske Baptisters Spejderkorps - ses i mørkeblå uniformer og turkise tørklæder
DSS: Dansk Spejderkorps Sydslesvig - ses i mørkeblå uniformer og gule tørklæder
På Spejdernes Lejr er der også spejdere fra spejderkorps, der er associeret under ovenstående korps.
DDS og DSS er spejderkorps, der ikke fremhæver eller forkynder en bestemt trosretning. KFUM-Spejderne og De grønne pigespejdere er kristne. DBS er baptister.
Selvom alle spejderkorpsene ikke deler den samme trosretning, så har de flere ting tilfælles. Alle korps har den samme grundlægger og bruger friluftsliv aktivt i deres aktiviteter. De deler også det samme demokratiske værdisæt, der lyder: ”Børn leder børn, og unge leder unge”.