Direktør vil have afgifter på urenset spildevand

Direktøren for DANVA, Carl-Emil Larsen, ser gerne, at loven bliver ændret, så kommuner og spildevandsselskaber bliver nødt til at gøre noget ved overløb. Han mener, at spildevandsselskaber burde betale afgift for det overløbsvand, der sendes udenom renseanlæggene.

Når vores spildevand bliver renset på det lokale rensningsanlæg, skal spildevandsselskaberne – som ejes af kommunerne – betale afgift af de næringsstoffer, der er tilbage i spildevandet, når det rensede vand sendes tilbage i vandmiljøet.

Men det overløbsvand, der sendes direkte og urenset i vandløbene – udenom renseanlæggene - det betaler man ikke afgift af.

- Det, synes vi på en eller anden måde, er forkert, siger Carl-Emil Larsen, direktør for spildevandsselskabernes interesseorganisation, DANVA.

- Hvis man nu havde det omvendte incitament, sådan at man rent faktisk kom til at betale, hvis man havde mange overløb, så er jeg 100 procent sikker på, at så ville vi se en større reduktion i overløb. Vi må bare erkende, at det vi bliver målt på, det retter vi os ind efter, siger Carl-Emil Larsen.

Spildevandssagen kort

Halvdelen af kommunerne i Syd- og Sønderjylland laver fejl i deres årlige indberetninger af overløb fra kloakker. Kommunerne indberetter i visse tilfælde kun en tiendedel af det kvælstof, fosfor og organiske stof, som de rent faktisk udleder. Overløb kan skade vandmiljøet.


I Vejen har kommunen i årevis glemt at indberette et overløbsrør fra Brørup Renseanlæg til Tuesbøl Bæk. Når sparebassinnet på renseanlægget løber over, løber stærkt forurenet spildevand ud i bækken, som har udløb i Holsted Å, der ligger i et Natura 2000-område. Natura 2000 er et område udpeget af EU og er levested for beskyttede plante- og dyrearter.

Lov virker stik modsat hensigten

Ifølge Carl-Emil Larsen er den nuværende lovgivning skruet sammen på en måde, så den virker stik modsat hensigten om at få overløbene bragt ned.

Samtidig med at kommunerne slipper for at betale afgift af det overløbsvand, de ikke renser, så bliver spildevandsselskaberne – som ejes af kommunerne – straffet økonomisk, når de for eksempel investerer i separatkloakering eller etablering af overløbsbassiner, som kan forhindre eller nedsætte risikoen for overløb, fortæller Carl-Emil Larsen.

Dødssygt dilemma

Lige som resten af den offentlige sektor er spildevandsselskaberne underlagt et årligt effektiviseringskrav på to procent.

Det betyder, ifølge Carl-Emil Larsen, at selskaberne kun kan opkræve 82 procent af prisen på nye klimainvesteringer hos hos forbrugerne, og når det gælder kloakker, som afskrives over 75 år, kan selskaberne kun kræve 58 procent. Resten skal selskaberne finde ved besparelser på driften.

- Så på den ene side belønner man overløb, og på den anden side straffer man indsatsen for at få færre overløb. Det er jo et dødssygt dilemma at sidde i – det er der ingen, der ønsker, siger Carl-Emil Larsen.

Og han fortsætter:

- Vi (spildevandsselskaberne red.) fremstår i princippet som skurkene, for det er os, der laver de her overløb, men det har vi ingen interesse i. Vi vil jo gerne have en afgift, som virker rigtigt, og som får os til at reducere de her overløb.