Blev du syg på sygehuset?

Hvert år bliver mange tusinde borgere i Region Syddanmark syge af at komme på sygehuset. De får en infektion, mens de er indlagt, og infektionerne koster lidelser, masser af penge og menneskeliv. Eksperter vurderer, at flere hunderede borgere i Region Syddanmark hvert år mister livet af infektioner, de fik på hospitalet.

Rengørings- og hygiejnestandarden på sygehusene er en vigtig del af forklaringen på de mange infektioner på sygehusene.

TV SYD sætter nu fokus på de mange infektioner og sammenhængen med rengørings- og hygiejnestandarden, som ifølge eksperter både kan kan og skal forbedres i meget høj grad.

Men vi har brug for din hjælp!

Vi søger kontakt til patienter, der indenfor de seneste år har været ofre for hospitalsinfektioner på sygehuse i Syd- og Sønderjylland. Måske er du selv én af dem? Eller måske kender du nogen, der har lidt under det?

Vi vil også samtidig undersøge rengøringsstandarden på hospitalerne i Syd- og Sønderjylland. Rengøringsstandarden og hygiejnen på hospitalerne har nemlig stor betydning for, hvor mange syd- og sønderjyder, der hvert år får en infektion, mens de er indlagt.

Så har du haft oplevelser med dårlig rengøring på sygehusene i Syd- og Sønderjylland, og har du taget billeder med din smartphone af for eksempel skidt og støv på sengene og i krogene, så hører vi også meget gerne fra dig.

Du kan være med til at gøre en forskel.

Har du erfaringer med hospitalsinfektioner eller fotos af skidt og støv på sygehusene, så kontakt os hurtigst muligt. Vi er taknemmelige, hvis du kan bidrage med bare én af delene.

Kontakt:

Morten Brøcker

Mobil: 40 28 12 12

Mail: mobr@tvsyd.dk

Du er også velkommen til at dele dine erfaringer eller fotos med os på de sociale medier:

www.facebook.com/tvsyd eller #tvsyd