Lørdag middag fik den nye storkeunge i Smedager besøg. Her kom Tinglev Brandværn med sin brandbil for at sende den garvede ringmærker Hans Skov til vejrs, så den nye stork kunne få et id-nummer på sig.
Og alt gik som planlagt og helt udramatisk, fortæller han.
- Den trykker sig og spiller død, og så er den meget nem at håndtere, siger Hans Skov fra Zoologisk Museum efter dagens ringmærkning.
Storkeungen er blevet ringmærket med et lille aluminiumsstykke, der blev sat på den nederste del af storkefoden. På mærket er der et id-nummer, der gør, at andre fugleentusiaster kan indrapportere, hvor de ser den og hvornår, og på den måde kan man følge storkens fremtidige færd.
Og rundt om reden var folk også troppet op for at følge starten på storkeungens rejse.
Hans Skov vurderer, at omkring fyrre personer var til stede under ringmærkningen, og da han kom ned igen fra liften, stod folk klar med spørgsmål.
- Snakken går lystigt heromkring. Man kan ikke se så meget, når man står på jorden, så der er mange, der spørger ind til det, siger han.
En sund storkeunge
Da Hans Skov var færdig med ringmærkningen, bemærkede han noget i reden, som ikke skulle være der.
- Der var noget nylon en fem-seks steder i reden, så der begyndte jeg at rydde op, for det kan ungen godt vikle sig ind i. Og så fik den også lidt frisk hø og ekstra fisk i tilfælde af, at der gik lang tid, før forældrene kom tilbage og fodrede den, siger han.
Men der gik ikke lang tid, før en forældrestork var tilbage hos storkeungen, og alt var fryd i reden igen. Og det gode forældreskab kunne både ses og mærkes, da Hans Skov var oppe ved reden.
- Da jeg undersøgte ungen, var den ikke mager, men den havde en god fjerudvikling og var i god foderstand. Den virker til at være i god kondition, selvom nogle storkefølgere har ment det modsatte, siger Hans Skov.
Udover ringmærkningen har Hans Skov i dag taget en lille brystfjer fra storkeungen, som han har sendt til en DNA-test. Om nogle uger vil der så komme svar på, hvilket køn storken har.
