Den første stork i Danmark har fået en gps-sender på sig.
Det skete i Roskilde, da storken Michaela blev en del af den historiske begivenhed. Hun kan endnu ikke flyve, og derfor spillede hun død under påsætningen, fortæller Hans Skov, der er leder af projektet ved Storkene.dk.
- Det er jo alligevel stort, for vi ved, at der kommer mange flere data ud, så vi ved hele tiden, hvor den er, og om den er i live.
- Vi kan finde ud af, hvor den trækker hen om vinteren, hvor den slår sig ned, og hvor langt den er på sin trækrute. Det er en slags totalovervågning, fortæller han.
Formålet med projektet er at følge storkene i deres færd uden for Danmark. Som det er nu, bliver samtlige unger af danske hvide storke ringmærket, men det er kun ganske få ringe, der bliver fundet og aflæst.
Derfor ved man kun meget lidt om, hvor den nuværende bestand af storke befinder sig uden for Danmark.
- Vi vil også finde ud af, om mellem 50-80 procent går til det første år. Hvis man skal sætte ind mod farlige ledninger, eller nogen der skyder dem, så er det meget vigtigt, at man ved, hvor det sker.
Smedager står for skud
Efter den succesfulde påsætning af senderen, skal forskerholdet bag nu videre til reden i Smedager.
Her skal en af de to unger have påsat en gps-sender. Det bliver den 5. juli, og hvilken af ungerne, der får gps'en på sig, bliver en konkret vurdering.
- Så bliver begge unger taget ned for ikke at risikere, at der ikke er plads nok i reden. Så kigger Michael Kaatz på dem, og så vejer han dem nok og vurderer, hvilken der er bedst i kondition. Man vil gerne have en, hvor der er sandsynlighed for, at den overlever, siger han.
Disse gps'er er nemlig dyre, og derfor er det vigtigt at vælge den, der er bedst rustet til at klare sig. 60-80 procent af nyfødte storke omkommer inden for kort tid, fortæller projektlederen.
Der skal ikke gå noget galt. Det skal gå så glat som muligt.
Han tror dog på storkeungerne i Smedager.
- Men de ser virkelig flotte ud de to unger, velernærede, flot fjerdragt, så jeg tror, det er lige meget, hvilken man vælger, siger Hans Skov.
Generationsskifte
Den første ringmærkning af en stork i Danmark skete i 1901, efter at ringene blev opfundet af en dansker i 1899.
- Det er et system, der har fungeret rigtig godt, men vi er nødt til at følge med tiden, og det her er næste generation, siger Hans Skov.
Han er selv erfaren ringmærker, og hvis man skulle opnå samme informationsniveau som en gps-sender, så skal man bruge tusindvis af dem, fortæller han.
- Mens danskerne var først med ringmærkningen, er vi lidt mere på udebane med gps-senderen. Derfor får man tysk hjælp af Michael Kaatz, der har udstyret omkring 500 storke med gps-sender, anslår Hans Skov.
- Der skal ikke gå noget galt. Det skal gå så glat som muligt, da der er mange ting, der kan gå galt. Det har jeg indset, efter jeg har set det. Men jeg er helt tryg ved, at Michael Kaatz skal gøre det, siger han.
Tre ud af fire i syd
Det bliver i alt tre Syd- og Sønderjyske storke, som skal være en del af projektet. I alt skal fire storkeunger have gps-sender på sig i 2021.
Efter man har været i Smedager, udvælges en storkeunge fra reden i Rens vest for Tønder og en fra reden i Broderup syd for Tinglev.
Storkene vil senere kunne følges på www.tvsyd.dk samt via appen Animal Tracker, når de har forladt reden.
Projektet er planlagt til at løbe frem til og med 2024, og hvert år vil et antal ungstorke blive udstyret med gps-sender.
