Connie og Clyde er nu spottet sammen i storkereden for første gang siden september

Hanstorken Clyde har netop fået selskab af hunstorken Connie i reden i Smedager.

Hanstorken Clyde har for første gang siden september sidste år fået besøg af hunstorken Connie. Det skete klokken 14.59 fredag eftermiddag. 

- Det er jo helt sensationelt, at Clyde nu har fået selskab. Det er en lille smule tidligere end sidste år, siger Mogens Lange, medstifter af storkene.dk.

Se de to storke live her.

Hanstorken Clyde har fået besøg af hunstorken Connie, og det er ifølge Mogens Lange ikke tilfældigt.

Storke er nemlig monogame, og sidste år fandt Clyde Connie i byen Uhe og fik hende overbevidst om, at hun skulle være hans mage.

Mogens Lange har siden 2007, hvor han var medstifter af foreningen storkene.dk sammen med bestyrelsesmedlemmerne Jess Frederiksen og Hans Skov, arbejdet utrætteligt for, at flere storke skal slå sig ned i Danmark og for at udbrede kendskabet til den store hvide fugl med de lange ben og røde næb.