GPS-storke giver også i år overraskende viden om storkeadfærd

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syv danske storkeunger, som er udstyret med en GPS, er allerede nået langt ned i Europa og Afrika. GPS-signalerne afslører igen i år, hvor farligt det er at være storkeunge på vintertræk.

Lige nu er det muligt at følge seks danske storke på Animal Tracker. Indtil for få kort tid siden var der i alt syv unge storke med en sender påmonteret. En af dem er nu død efter mødet med en en højspændingsledning i Afrika.

- Vi har jo hele tiden vidst, at der lurer mange farer for især de unge storke, når de trækker sydpå, og med GPS-storkene bliver vi hele tiden klogere på, hvad der rent faktisk sker under trækket, siger Mogens Lange.

De to af ungerne på vintertræk er fra sidste års kuld i reden i Broderup. De fem andre er fra i år, og en af dem er hanstorken Cort, der opkaldt efter den danske Tour de France-rytter Magnus Cort.

Cort, der blev klækket i reden i Smedager sammen med søsteren Vingegaard, flyver i disse dage rundt mellem byerne Rabat og Casablanca i Marokko i Afrika. Det viser signalerne fra GPS'en. 

Corts flyverute i Marokko i sidste uge.
Det er storkeungen Cort, der står øverst i reden i Smedager. Den er opkaldt efter den danske Tour de France-rytter Magnus Cort. Nederst i billedet er det søsteren Vingegaard, der ikke har en GPS på sig. Så den ved vi intet om, siden den forlod reden.

Status de danske GPS-storke - opgørelse lavet den 22. september 2022:

Hanstorken CORT: Smedager 2022. Befinder sig nordøst for Casablanca, Marokko.

Hanstorken FREDDY FEY. Jejsing 2022. Den er lige nu øst for Cordoba i Sydspanien.

Hunstorken frk. THOMSEN. Jejsing 2022. Den har bevæget sig 2,7 km de sidste 24 timer og befinder sig nord for Kenitra, Marokko.

Hanstorken Wilfred, Rens 2022. Er fundet død i Kenitra i Marokko omkring den 13. september, efter at være fløjet ind i en elledning på en befærdet togstrækning. GPS’en er fundet og sendt tilbage til storkene.dk

Hunstorken SIMBA, Broderup 2021. Den har bevæget sig 37,1 km på et døgn og er nu sydøst for Madrid

Hanstorken FINDUS. Broderup 2021. Signal sidst aflæst for seks dage siden, og da var den nord for Kalait i Chad i Afrika.

Hunstorken HOLM, Gundsølille, Sjælland 2022. For 10 timer siden var den i Chad i Afrika ikke så langt fra Findus.

Kilde: Mogens Lange, Storkene.dk

- Cort flyver lige nu ude ved kysten i Marokko, hvor der findes vådområder, og som sikkert ernærer mange fugle, fortæller Mogens Lange fra Storkene.dk.

- Vi håbede jo, da den trak mod vest, at den ville slå sig ned i Spanien. Det er nemlig meget mere sikkert for den, end at flyve den lange vej til Afrika. Men sådan er det ikke. Nu krydser vi fingre for, at den ikke ryger i problemer, som en af de andre danske storkeunger.

Storken Wilfred fra årets kuld i Rens, er fundet død i Marokko efter at være fløjet ind i en elmast. Foto: Privat/Storkene.dk

Unge død efter møde med højspændingsledning

Det er storken Wilfred, som er er død, og som var den syvende danske storkeunge udstyret med en GPS. Den fløj som Cort også til Marokko.

- Den er desværre død i Kenitra omkring den 13.september, hvor den er fløjet ind i en højspændingsledning på en befærdet togstrækning, fortæller Mogens Lange. 

Storken blev fundet død af en person fra lokalområdet, og som også tog billeder af den og dens ringmærke og kontaktede storkene.dk. GPS'en er nu på vej tilbage til storkeforeningen.

Elmaster og højspændingsledninger er farlige for storke. Sidste år døde en dansk storkeunge efter at have fløjet ind i en højspændingsledning i Tyrkiet. Det var ungen Christian, der blev klækket i en rede i Rens i 2021. 

- Vi ved nu, hvor farlige de er for især uerfarne, unge storke. Derfor bekymrer det os også, at frk. Thomsen, hunstorken fra reden i Jejsing, stadig befinder sig i Kenitra i Marokko. Den flyver i et meget lille område i et temmelig farligt terræn, hvor den overnatter på taget af en fabrik øst for floden Sebou. Og vi kan se på GPS-signalet, at dens soveplads ligger kun 300 meter fra de farlige højspændingsledninger, hvor Wilfred omkom, forklarer Mogens Lange.

Etårige Simba vendte denne sommer tilbage til sin fødeegn i Broderup, hvor den i flere uger spankulerede rundt sammen med sine forældre. Foto: Lone Gabelsgaard

Unge fra 2021 overrasker

Hunstorken Simba, der er fra sidste års kuld i Broderupreden, opholder sig lige nu syd for Madrid. Og som man kan se på kortet, har den tre yndlingssteder: To lossepladser omkring den spanske storby, og så ved nogle små fiskesøer, hvor den ifølge Mogens Lange sikkert stjæler lidt mad en gang imellem.

Simba er igen i år fløjet til et område omkring Madrid.

- Simba er vendt tilbage til samme område, hvor den også opholdt sig sidste år. Det er helt som vi forventede, og som vi hele tiden har troet, at de fleste storke gør - nemlig at de altid vender tilbage til steder, de kender.

Men med kuldbroderen Findus står det helt anderledes til. Sidste år fløj den sammen med søster Simba til Spanien, hvor de sammen gik og mæskede sig i lossepladsaffald omkring Madrid. Men ikke i år.

- Det har overrasket os, at den i år er taget mod øst og ikke mod vest. Den er nu i Afrika. Det er ikke noget, vi forventede, selvom vi ved fra blandt andet tyske storke, at det er sket før. Men det er det spændende med GPS-storkene, da vi hele tiden bliver klogere på, hvad de rent faktisk gør. Og det med at ændre trækrute kan måske være mere udbredt, end vi måske har vidst, siger Mogens Lange.

Findus er i Afrika og ikke i Spanien i år, og det overrasker storkeeksperterne.

Den unge stork befinder sig ifølge GPS-signalet lige nu et eller andet sted i Chad i Afrika. Der har ikke været dækning for signalet i de seneste seks dage, men det er ifølge Mogens Lange helt normalt, der, hvor den befinder sig.

Druknedøden i gylletanke afværget

I 2021 afslørede GPS-signalet fra storkeungerne, Astra og Zeneca, fra reden i Smedager, at de druknede i en nærliggende gylletank. En fare, som de i storkeforeningen i år tog hånd op ved at sikre åbne gylletanke nær reder med ynglende storke med en overdækning. Men elmaster og højspændingsledninger i udlandet er meget svært at gøre noget ved for de danske storkeeksperter.

- Vi gør hele tiden, hvad vi kan for at hjælpe de danske storke godt på vej og til overlevelse. Men vi ved også, at omkring halvdelen af alle storkeunger ikke overlever deres første leveår, siger Mogens Lange.

Tema

Storkene 2022

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com