Oversigt

Søskendepar splitter Connie og Clyde fra Smedagerreden

Connie landede i Smedager torsdag formiddag. Sidst på eftermiddagen forlod den reden igen og har været væk hele natten. Men klokken 07 fredag morgen vendte den tilbage - denne gang med en tysk makker.

Connie har fredag morgen dannet par med en tysk stork på reden i Smedager. Den tyske hanstork er bror til Clydes nye mage på reden i Jejsing, der ligger omkring 20 kilometer væk.

Connie og Clyde dannede ellers par i tv-reden fra 2020 og til 2022. Sidste år fik de to storkeunger, som seerne døbte Cort og Vingegaard.  

Forvirret? Forståeligt - der sker lige nu en masse i storkerederne rundt omkring i Syd- og Sønderjylland.