Femte TV-storkeunge kommer nok aldrig på vingerne
Forleden var repræsentanter fra Storkene.dk på besøg hos den storkeunge, der i juni blev sendt på rekonvalescens syd for grænsen på grund af en beskadiget vinge.
De måtte ifølge nyhedsbrevet konstatere, at storkeungen ikke kommer ud at flyve i år. Den vil blive holdt i bur indtil foråret, og som det ser ud nu, er det slet ikke sikkert, at den kommer til at flyve.
- Vingen er ganske enkelt ikke i stand til at holde storken på vingerne, og det er ikke sikkert, at den kan trænes op til at kunne leve et normalt liv. Det er derfor nok overvejende sandsynligt, at storken kommer til at forblive som burfugl resten af sine dage, udtaler Mogens Lange Petersen til nyhedsbrevet.