I dag er skelsættende dag for storkeunger i tv-reden

Foto: Storkene.dk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag formiddag skal de fire unger i storkereden i Smedager ringmærkes. Nogle af ungerne skal også have en GPS-sender påmonteret, men det må vente nogle uger endnu.

Omkring klokken 11 lørdag formiddag går det løs i tv-reden i Smedager. 

Her har Hans Skov, der er landets eneste storke-ringmærker, fundet ringe, tang og lift frem, og skal op i reden for at ringmærke de fire storkeunger.

Se med live fra TV-reden.

- Jeg glæder mig altid til at se dem helt tæt på, og hvordan de har det, siger storkeeksperten, der er en del af bestyrelsen i foreningen Storkene.dk.

Ungerne er nu mellem fem og seks uger gamle, og deres udvikling går rasende stærk. 

De vejer lige nu hver mellem 1,5 og 2 kilo, fortæller Mogens Lange, der også er medlem af bestyrelsen hos Storkene.dk.

- De spiser mellem 400 og 500 gram proteinrig føde om dagen, som forældrene henter til dem. Det er alligevel omkring to kilo mad, der dagligt skal slædes hjem i reden af Connie og Thorkild, forklarer Mogens Lange.

Derfor er det også ved at være tid til at ringmærke ungerne, da det skal ske, før de kan flyve. Hans Skov er den eneste ringmærker i Danmark.

Hans Skov er lige nu den eneste, som må ringmærke storke i Danmark. Her bliver to unger fra Smedagerreden ringmærket i 2022. Fotoarkiv. Foto: TV SYD/Storkene.dk

- Vi skal sikre os, at de ikke letter fra reden, for så er løbet kørt. Og hvis vi kan se, at de trækker sig og er på nippe til at lette, så lader vi være med at ringmærke dem, forklarer han.

Storkeeksperten forsikrer, at ungerne ikke lider overlast ved ringmærkningen.

- Storkenes sikkerhed kommer altid først, og vi gør intet, der generer dem.

En eller to af ungerne i Smedager skal også have påmonteret en GPS, men det sker først hen i juli måned.

Cort med GPS på ryggen i reden i Smedager. Billedet er fra sidste år.

- Det ville selvfølgelig være mest smart at gøre det hele nu her i én omgang, men ungerne skal helst være lidt større, når GPS'erne sættes på dem, så den kommer til at sidde rigtigt, men hvis vi ikke kan komme til dem, så lader vi være med at sætte en GPS på, forklarer Hans Skov. 

Det bliver ifølge hans Skov nok sidste år i denne omgang, at der sættes GPS på storkeunger.

- Projektet slutter i år, og da GPS'erne også er dyre med en stykpris på 15.000 kroner, og der også er omkostninger til at hente data ned, så regner vi med at holde en pause efter i år.

Den femte unge i pleje

For en uge siden måtte den femte unge fjernes fra reden og bringes til en plejestation i Slesvig-Holsten. Den har fået problemer med den ene vinge, fordi den er vokset for hurtigt og har fået det, som eksperter kalder en englevinger.

Henning og Eva Andresen, som er storkeværter i Jejsing, hjalp lørdag den 8. juni til med at hente den skadede storkeunge. Fotoarkiv. Foto: Storkene.dk/TV SYD

- Den er blevet for tung til, at senerne kunne følge med. Fordi de ikke kan følge med, så er de ikke stærke nok til at holde vingen på plads, og så har den også fået en trykskade på vingen, forklarer Mogens Lange.

DNA-test og navnekonkurrence 

I forbindelse med ringmærkningen lørdag tager Hans Skov også fjerprøver fra ungerne. De skal være med til at kønsbestemme dem via en DNA-test.

Når fjerprøverne er analyseret og storkeungerne er kønsbestemt, så er de klar til at få navne. Fotoarkiv. Foto: Pia Thordsen

Når ungernes køn i begyndelsen af juli måned er kendt, sætter TV SYD en navnekonkurrence i gang, hvor alle interesserede kan deltage.

Tema

Storkene 2024

To kommuner har nu fået ét års regn - 'meget usædvanligt'

Foto: Michael Nielsen, TV SYD
M
Udgivet

Som de eneste kommuner i landet, har Vejen og Vejle Kommune nu rundet det gennemsnitlige årsnedbør i Danmark.

Den gældende klimanormal for årsnedbør hedder 759,1 millimeter. Mandag ligger det fast, at to kommuner i Danmark for året nu har passeret denne mængde.

Det er Vejen Kommune, som har fået 781,3 millimeter nedbør og Vejle med 768,9 millimeter, fortæller DMI.

- Det er meget usædvanligt, at klimanormalen for årsnedbør overgås allerede nu. Hvis man ser på sidste år, der var det vådeste år registreret af DMI, så skulle man helt hen i anden halvdel af september, før årets vådeste kommune, Billund, passerede de 759,1 millimeter, fortæller Frans Rubek, Klimatolog ved DMI.

Dog skal man have for øje, at disse områders årsnedbør generelt ligger over landsgennemsnittet.

Hos DMI har man ikke på nuværende tidspunkt aktuelle rapporter, der viser klimanormalen fordelt på kommuner.

Dog viser en ældre rapport fra DMI, at Vejen kommunes årsnedbør gennemsnitligt lå på 960 millimeter i perioden 2006-15, mens Vejles i samme periode lå på 919 millimeter.

Derfor rammes Syd- og Sønderjylland hårdt

Klimatologisk set, har Syd- og Sønderjylland altid været et vådt område. Det er ikke taget ekstra til i særligt dette område, men derimod hele landet, de senere år fortæller Sebastian Pelt, Meteorolog DMI.

Men årsagen til, at Syd- og Sønderjylland er mere våd end andre landsdele, findes der en god forklaring på.

- En del byger dannes ind over land i sommerperioden, hvilket medfører regn i området. Derudover kommer der, særligt i vinterperioden, en del regn ind fra havene i vest, hvor Syd- og Sønderjylland tager i mod størstedelen af den, hvorefter det aftager, som bygerne bevæger sig østpå, siger Sebastian Pelt.

Endvidere forklares det, at den regn, som bevæger sig nordpå fra Tyskland ikke forstyrres af hav, som ofte får regnbyger til at aftage, og derfor uforstyrret rammer Syd- og Sønderjylland, i modsætning til eksempelvis Fyn.

Stor mængde regn søndag og mandag

Billund har til dato fået 745,7 millimeter nedbør, og lå sidste år på hele 1228,6 millimeter. De ventes dog ikke at overgå klimanormalen i dag, da regnvejret, der faldt mandag morgen, er på vej mod nordøst.

Særligt det seneste døgn har vandet silet ned. Ved Horsens/Bygholm har man fået mest nedbør i Syd- og Sønderjylland, da der er faldet 36,7 millimeter.

Rekordkommunerne Vejen og Vejle har søndag og mandag indtil kl. 9:00 sammenlagt fået henholdsvis 29,9 og 27,2 millimeter, hvorfor de altså har passeret klimanormalen.

Om kommunerne kommer op og rammer samme eller større nedbørsmængde som Billund gjorde sidste år, tør Sebastian Pelt ikke spå om. Dog er det sandsynligt, at de runder 1000 millimeter.

- Jeg tør godt spå, at Vejen og Vejle kommer over 1000 millimeter, medmindre noget går helt galt. Oktober og dernæst august plejer at være de vådeste måneder, og får vi den normale mængde regn resten af året, så når vi den mængde, siger Sebastian Pelt.

Han er kåret til verdens bedste og har været verdens yngste, og nu skal han til OL for fjerde gang

Udgivet

Mandag tager Mads Hansen fra Vejle til Paris. Her skal han være en af de dommere, der skal dømme til OL i håndbold. Og om han glæder sig.

Byernes by, lysets by, kærlighedens by. Kært barn har mange navne, men i de næste tre uger er Paris også OL-by. Her skal en stor del af OL løbe af stablen, og håndbolddommer Mads Hansen fra Vejle skal med.

- Jeg glæder mig helt vildt, og det er der mange årsager til. Der er kun OL hvert fjerde år, og der er kun 12 hold med, så det er den bedste af alle turneringer, fortæller Mads Hansen i en telefon fra ferieudlandet, hvor han er sammen med sin familie, inden han mandag skal afsted tre uger til OL.

At kalde Mads Hansen en erfaren håndbolddommer er månedens, måske årets, underdrivelse. Han er 47 år og har været håndbolddommer, siden han var tolv, hvilket har bragt ham i Guinness Rekordbog.

Han er også blevet kåret til årets håndbolddommer i 2017. Og han har dømt et utal af store turneringer.

- Det er et arbejde at fortsætte med at være relevant. Man kan få en fornemmelse af, at det er sådan en automatik, at man er med, men det er et privilegium, og det arbejder jeg og min makker på at sætte pris på, fortæller Mads Hansen.

Mads Hansen i aktion i den hjemlige håndboldliga.

I 2012 blev Mads Hansen ramt af kræft og var i en hel sæson ukampdygtig. Både han og hans familie var overbeviste om, at han skulle dø. Men han overlevede.

- Der oplevede jeg, at det hele bare kørte videre uden mig, jeg kunne bare sidde på sidelinjen. Det har jeg brugt til at sætte pris på det, jeg har, siger han her 12 år senere.

Han har også brugt sin erfaring med alvorlig sygdom til at skabe sit eget firma, Cocuura, der hjælper virksomheder med at håndtere alvorlig sygdom blandt medarbejderne.

Et firma han har sammen med Lena Boel, der også er kræftoverlever.

Familien skal også med til Paris i forskellige omgange, og de glæder sig også.

- Mine børn er 15 og 18, og så er det meget lettere. Jeg kan godt forstå, at mange af mine yngre kolleger med små børn har det hårdt. Det her er jo nærmest en fultidshobby, fortæller Mads Hansen.

Mads Hansen med makkeren Jesper Madsen, der står med ryggen til.

Håndbold har altid haft førsteprioritet i hans liv, selvom han ikke har kunnet leve af det, som i overhovedet ikke. Pt er hans lønarbejde i Cocuura.

- Jeg har aldrig taget et job, der ikke kunne passes ind med håndbolden, lyder konstateringen.

Der er bestræbelser i gang på, at håndbolddommerne også kan få en aflønning som halvprofessionelle på samme måde som dommerne i fodboldens superliga.

- Ellers kan vi ikke skaffe nok nye og dygtige nok unge, mener Mads Hansen.

Lidt hovedregning fortæller, at Mads Hansen har været håndbolddommer i 35 år, mere end en menneskealder.

- Jeg er blevet dygtigere med alderen. Jeg er blevet bedre til at være i balance. Det at være håndbolddommer er et svært hverv, meget af det foregår oppe i hovedet. Alle mennesker laver fejl, men dem, der er gode, de kommer videre og kigger sig ikke tilbage. Man kan måske ikke sove et par nætter, men så er man videre, fortæller Mads Hansen.

Mads Hansen i en kammeratlig samtale med GOG træner Nicolej Krickau.

Nu vi har gang i posen med dramatiske underdrivelser, så skal vi da også lige have med, at topdommeren kommer fra en håndboldglad familie.

Hans far, Leif Hansen, var håndbolddommer i mange år og formand for Fredericia-Vejle Håndbolddommerklub i en årrække.

- Han skal nok ringe og skælde ud, hvis jeg har gjort det dårligt, fortæller Mads Hansen.

Så må man jo håbe på, at den gamle får så lidt som muligt at hidse sig op over i de kommende uger.

OL begynder 26. juli.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com