Endnu et storkeæg bukker under

Endnu et storkeæg er gået til grunde i storkereden i Smedager. Nu er der kun én unge og ét æg tilbage i reden.

Nu er der maksimalt mulighed for to unger i storkereden i Smedager i år. Tirsdag røg endnu et æg ud over redekanten, fordi det var gået til grunde. (Se video i toppen af artiklen)

- Det er sørgeligt men naturens gang, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk til TV SYD.

- Det eneste positive er, at ungen nu har endnu bedre chancer, fordi den får rigeligt mad. Nu er der kun én at tage sig af for Tommy og Annika, fortsætte han. 

Jess Frederiksen mener, at æggene har taget skade af den voldsomme regn i sidste uge, hvor der faldt 65 mm regn på kort tid.

- Der skal mange faktorer til for at få succes, og vejret er en af dem. Det har været imod storkene, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.