Stormen Gorm stopper en lang række tog

DSB oplyser, at der kører færre fjern- og regionaltog efter kl. 18. På flere strækninger er togdriften helt aflyst på grund af stormen.

Regionaltogene mellem Aarhus, Fredericia og Esbjerg er aflyst fra klokken 18, oplyser DSB.

Skal du  til en af de små stationer mellem Esbjerg og Middelfart, kan du i stedet tage InterCitytogene, som standser ved alle stationer på denne strækning.

Ligeledes er regionaltogene mellem Fredericia og Odense aflyst fra kl. 18.

Struer-togene på strækningen Struer-Vejle-Fredericia kører kun til og fra Vejle.

Du kan holde dig opdateret på rejseplanen.dk og på dsb.dk, hvor du også kan læse om dine muligheder for refusion på grund af aflyste og forsinkede tog.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.