Stormen Gorm er på vej i land. Beredskabscenter Syd i Haderslev har testet og klargjort pumper og andet udstyr, så de i aften er klar til at rykke ud til oversvømmede kældre.
Samtidig kommer vagtchefen med dette råd:
- Bliv indendørs og lyt til beredskabsmeddelelserne på tv, fortæller vagthavende Thomas Rasmussen fra Beredskabscenter Syd i Haderslev til TV SYD.
Der er indkaldt ekstra mandskab, så man er klar til de opgaver der måtte komme.
Beredskabet fra Haderslev dækker alle kommunerne i Syd- og Sønderjylland.