I flere år har der været et fokus på, at vi skal sortere affaldet mere, så det kan blive genanvendt.
Men hvordan får tingene nyt liv igen? Og hvad ændrer det i det store billede?
Ifølge lektor Michael Søgaard Jørgensen fra Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling er Meldgaard Greenline i Aabenraa et godt eksempel på netop det.
For virksomheden modtager rester af glas fra en stor del af Jylland, som ikke kan blive genbrugt som glas.
Normalt ville skår fra eksempelvis vinflasker og glas med papir- og madrester derfor ikke få nyt liv efter sorteringen.
Men hos Meldgaard Greenline kan de omdanne glasresterne til et blæsemiddel, der renser overflader, ved at brænde og knuse glasset til små korn.
- Det er et perfekt alternativ til det, vi kender i forvejen. Særligt i forhold til kvartssand, der er sundhedsskadeligt, men som tidligere har været brugt som blæsemiddel, siger Jørgen Holm, der er afdelingsleder i Meldgaard Greenline.
Ifølge lektor Michael Jørgensen gør det også en forskel for hjemmesorteringen, når man kan se, at ens indsats med sortering i køkkenet får en funktion.
- Det giver motivation, at man kan følge med i processen og se hele ideen med sortering i hjemmet, og det er godt, for på den lange bane sparer det os for at bruge jomfruelige ressourcer, siger Michael Søgaard Jørgensen.
Emballage udfordrer
Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik fra 2019 viser, at 47,7 procent af affaldet fra husholdninger og erhverv bliver genanvendt.
Derudover bliver en stor del af det resterende affald anvendt til at lave nye produkter, som eksemplet med glasskårene hos Meldgaard Greenline.
Det sorterede affald hjælper derfor på, hvor mange råstoffer vi ellers ville have brugt, når der skulle produceres noget. Men spørger man Michael Søgaard Jørgensen, er vi stadig ikke helt i mål med sorteringen.
- Emballage er en udfordring lige nu, for det kan være lavet af flere materialer, og det skal være forholdsvist let at skille fra hinanden for at få den bedste genanvendelse, siger han.
Men det betyder ikke, at man skal miste modet på at få syltetøjsglasset og plastbøtten i hver sin sortering. For ifølge Michael Søgaard Jørgensen er der forhandlinger i gang, der skal gøre en forskel på netop det område.
- Det næste skridt er afgifter på for store forskelle mellem forskellige emballager, så der bliver et incitament for virksomhederne til at ændre produkterne, så mere af emballageaffaldet kan blive genanvendt, siger han.
