Play

Sønderjyske frygtede for nyindkøb, da han blev nægtet adgang til landet

Ivan Djantou skrev i juni kontrakt med Sønderjyske, men det krævede tålmodighed for klub, agent og ham selv, før skiftet blev en realitet. Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold, Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard, tvSyd
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Sønderjyske-angriberen endte på et værelse i Nigeria, var sportschefen overbevist om, at handlen ville gå i vasken.

Sønderjyske præsenterede den 14. juni camerouneren Ivan Djantou på en fireårig kontrakt, men blot 16 dage forinden begyndte en lavine af problemer at rulle.

Så grelt, at det ikke lignede, den 22-årige angriber ville sætte sine fødder på en dansk grønsvær.

Hele den første uge i Nigeria tænkte jeg, at det her ikke kom til at ske

Casper Daather, sportschef, Sønderjyske Fodbold

Dette er historien om Ivan Djantous vej til Danmark, efter forhandlingerne med den albanske klub KF Skënderbeu kom på plads.

- Albanien er ikke en del af EU, så derfor tager det tid at hente spillere derfra. I Djantous tilfælde var det helt håbløst, siger Casper Daather, sportschef hos Sønderjyske Fodbold.

TV SYD har forespurgt et interview med Ivan Djantou om skiftet, men dette har ikke været muligt, da Sønderjyske Fodbold oplyser, han ikke er til rådighed for pressen endnu grundet sprogudfordringer.

Fortællingen bygger i stedet på erindringer fra sportschef hos Sønderjyske Fodbold Casper Daather og agent Martin Schiær.

Så stil stadionplatten til side og følg godt med.

Ulovlig tilstedeværelse opdages i lufthavnen

Rykket til Haderslev var et skridt op i karrieren for Ivan Djantou. Den danske liga er nummer 13 på UEFA's rangliste, mens Albaniens er på en 44. plads.

Derfor var det en forhippet camerouner, der den 29. maj stod klar i lufthavnen i Tirana.

Hans visum til Danmark var fortsat undervejs. Derfor var hans danske agent Martin Schiær fløjet ned til Albaniens hovedstad klokken fem om morgenen med underskrevne kontrakter til Sønderjyske og til en lejlighed i Haderslev, som skulle hjælpe ham hele vejen til lægetjekket i Danmark.

Krav for indrejse til Danmark uden visum

Som visumfri vil du normalt kunne indrejse i Danmark, hvis du opfylder følgende grundlæggende betingelser:

  • Du skal have et gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation. Passet eller rejselegitimationen skal være gyldigt i mindst 3 måneder efter den planlagte dato for udrejse af Schengenområdet, og passet eller rejselegitimationen skal være udstedt inden for de seneste 10 år.

  • Du skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Hvad, der vurderes som tilstrækkelige midler, afhænger af varigheden af opholdet, og om du skal bo på fx hotel eller privat hos familie eller venner. Som udgangspunkt skal du være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn - evt. et mindre beløb ved privat indkvartering, hvor værten indestår for alle udgifter. Hvis du skal bo på hotel, skal beløbet være større, normalt ca. 500 kr. pr. døgn.

  • Du skal kunne sandsynliggøre og i nødvendigt omfang dokumentere formålet med opholdet i Danmark.

  • Du må ikke være indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS II).

  • Du må ikke være udvist og have et indrejseforbud.

  • Du må ikke være omfattet af FN's eller EU's sanktionslister.

  • Du må ikke være omfattet af den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud.

Kilde: Ny i Danmark

Få timer efter skulle de flyve, og den visummanglende angriber fik lov at gå mod gaten.

Men da hans camerounske pas blev scannet ved sidste sikkerhedstjek inden flyet til København, begyndte problemlavinen at rulle.

Der tænkte jeg, at det kunne blive rigtig skidt

Martin Schiær, agent for Ivan Djantou

Ivan Djantou havde nemlig hverken nogen opholds- eller arbejdstilladelse i Albanien. Tilladelser som hans daværende klub KF Skënderbeu ikke havde ordnet for den 22-årige angriber, som de ifølge Martin Schiær ellers havde lovet.

Dermed befandt Ivan Djantou sig ulovligt i det land, han havde arbejdet i det seneste år.

En klump begyndte at vokse i agentens hals, da de tilbageholdes af albansk politi, som stod for sikkerhedstjekket.

- Der tænkte jeg, at det kunne blive rigtig skidt. Jeg havde oplevet lidt, at de havde deres egne regler, og det blev dramatisk. Vi startede en kø på minimum 50 personer, der skulle nå deres fly, siger Martin Schiær.

Ivan Djantou ved præsentationen i Sønderjyske Fodbold. Klubben havde i længere tid holdt øje med ham, og ville være kede af, hvis handlen gik i vasken. Foto: Patrick Echers, Sønderjyske Fodbold

Det albanske politi insisterede på, at Martin Schiær fløj retur til Danmark, mens Ivan Djantou blev i deres varetægt.

Agenten ringede i lufthavnsmylderet til sportschefen i den albanske klub, Ardi Gjanci. Han overtalte politiet til at lade dem gå.

Resten af dagen gik på at planlægge næste forsøg på at komme til Danmark.

Martin Schiær fik en ide, der viste sig at være lige lovlig desperat.

Fanget i ingenmandsland

Ivan Djantou forsøgte at flyve andre steder hen, men det blev også afvist.

Angriberen stod ifølge agenten i en låst position, da han med sit camerounske statsborgerskab skulle have et Schengen-visum for at komme til Danmark.

Ansøgningen til visummet var i gang, men den kunne først godkendes, når han havde afgivet sit fingeraftryk i et Schengen-land eller i et land med en dansk ambassade.

Albanien har ikke en dansk ambassade og er ikke en del af Schengen-samarbejdet. Nærmeste ambassade lå i Beograd i Serbien.

Hvad er Schengen?

Schengen er et samarbejde mellem 27 lande, hvoraf 23 af medlemmerne kommer fra EU.

Formålet med Schengen-samarbejdet er, at det skal muligt for statsborgere og visumholdere i en af de 27 nationer at frit mellem landene.

For at få et visum til et Schengen-land, skal man opfylde følgende:

  • Have et pas som er gyldigt i tre måneder, efter dit visum udløber.

  • At du kan forsørge dig selv under opholdet (eller besøger en person, som skriver under på at forsørge dig under opholdet) og har hjemrejsebillet.

  • At du er sygeforsikret for hele perioden. Forsikringen skal gælde i hele Schengenområdet og for det antal dage, som din billet gælder til.

  • At du ikke er indberettet som uønsket i Schengens informationssystem (SIS), f.eks. er udvist af Danmark eller har indrejseforbud eller er omfattet af FN’s eller EU’s sanktionslister.

Kilde: Folketingets EU-oplysning

Da det ikke var muligt at flyve, lejede de i stedet en bil for at få visummet i orden. De nåede dog ikke så langt.

På grænsen til Montenegro, som ligger mellem Albanien og Serbien, blev de stoppet.

Ivan Djantou afvises for sit manglende visum, mens han også fik en bøde for manglende opholdstilladelse.

Martin Schiær erkender, at det var et desperat forsøg på at få sin klients skifte i hus. Naivitetens pris endte med en nat i den østeuropæiske intethed.

- Vi blev bedt om at vende om, og mens vi er i gang med det, blev vi standset igen. Han måtte jo ikke komme ind i Albanien igen, så vi var fanget i ingenmandsland, siger agenten.

Ivan Djantou på grænsekontoret mellem Montenegro og Albanien, hvor han skal skrive under på at være blevet afvist i grænsekontrollen. Foto: Privatfoto, Martin Schiær

Bøden, som Ivan Djantou var blevet pålagt, svarede ifølge Martin Schiær til 7.500 danske kroner.

Den kunne kun betales kontant. Her var et opkald til KF Skënderbeu igen en vej ud af problemerne som i lufthavnen dagen forinden.

Klubben imødekom bødebetalingen, men klubrepræsentanten kunne først komme dagen efter.

Derfor måtte Ivan Djantou og Martin Schiær overnatte på grænsen mellem Montenegro og Albanien. De sov i den lejede bil, som holdt parkeret i midterrabatten ved grænseovergangen.

Ivan Djantou ved lejebilen, som han med sine 191 centimeter og agenten Martin Schiær skulle overnatte i på grænsen mellem Albanien og Montenegro. Foto: Martin Schiær

Med bøden betalt kunne de køre tilbage til problemernes begyndelse. Lufthavnen i Tirana.

Her skiltes deres veje, da Martin Schiær kun arbejdede som agent på deltid og skulle tilbage til sin familie.

Ivan Djantou fik en anden mulighed, som hverken han selv, agent eller klub tænkte på inden.

I hotelbestyrerens klør

Ivan Djantou havde med sit camerounske pas 26 lande på verdensplan, han frit kunne rejse til.

Det gjaldt så at finde et land med en dansk ambassade og et VFS-center, som udsteder visa. Det var der i Abuja i Nigeria.

Sønderjyske indlogerede angriberen i millionbyen, som i første omgang var for fem dage.

Så hurtigt kunne visummet dog ikke klares, og hjemme i Haderslev begyndte troen på at lande den nye nummer ni at smuldre, da bookingen skulle forlænges.

- Hele den første uge i Nigeria tænkte jeg, at det her ikke kom til at ske. Han kunne ikke engang rejse ind i Albanien igen, siger Casper Daather.

Sportschefen brugte omkring flere timer om dagen på at tale i telefon med både Ivan Djantou, Martin Schiær og ambassaden for at være opdateret på situationen.

Ivan Djantou (Sønderjyske 9) mod Andreas Bjelland (Lyngby 6) under Superligakampen mellem Sønderjyske og Lyngby Boldklub på Sydbank Park i Haderslev fredag den 26. juli 2024. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Derudover skulle angriberen banke på ambassadens dør hver dag for at høre til sin sag.

Sportschefen beskrev Djantou som tillidsfuld gennem hele forløbet. Han var dog også nået til et punkt, hvor desperationen om at stå på dansk jord kunne føre ham til at søge hjælp fra de forkerte for at fremskynde processen.

- Uden for VFS-kontoret eller ambassaden var der mange mennesker, som ville tjene penge på at hjælpe. Det var dog ikke alle, der hjalp lige meget, siger Casper Daather.

Efter 11 dage lykkedes det så for Ivan Djantou. Papirerne var i orden, men de kuriøse episoder var ikke overstået.

Ivan Djantous oplysninger havnede som frygtet i de forkerte hænder. Godkendelsen endte nemlig ikke på ambassaden eller VFS-kontoret men på hotelbestyrerens bord. Hotellet som Ivan Djantou boede på i Abuja.

Casper Daather ved ikke, hvordan de endte dér.

- Det var ren reality-tv. Bestyreren krævede 400 amerikanske dollars fra os for at udlevere godkendelsen, men det nægtede vi at betale, siger sportschefen.

Det lykkedes klubben at overtale bestyreren for godkendelsen, og derfor kunne Ivan Djantou efter uger i uvished sætte kursen mod Danmark og fuldende sit skifte til Superliga-oprykkerne.

Ivan Djantou på træningsbanen i Haderslev. Video: Daniel Just Schram

Kan ikke være kræsen

Ivan Djantou har været i aktion i alle kampe for Sønderjyske indtil videre i sæsonen.

Selvom flere måneders arbejde var nær papirkurven, skræmte oplevelsen ikke Casper Daather for at handle med lignende klubber og lignende spillere igen.

Ivan Djantou i rolige omgivelser i DSB-toget mod Vojens for at bestå lægetjekket i Sønderjyske efter ugers venten. Foto: Martin Schiær

- Vi kan ikke tillade os at være kræsne. Hvis der er en spiller, som passer til det, vi leder efter, så skal vi forsøge at jagte dem. Skulle vi have en dansk angriber med samme profil, skulle vi have betalt meget mere, siger han.

TV SYD har også været i kontakt med Ardi Gjanci, sportschef hos KF Skënderbeu. I en SMS bekræfter han, at Ivan Djantou blev afvist i lufthavnen i Tirana. Han mener dog, at klubben havde styr på angriberens albanske opholdstilladelse, og det var det manglende danske visum, som udløste problemerne.

Næste opgave for Sønderjyske og Ivan Djantou er søndag, når FC København besøger Haderslev. Opgøret kan ses på TV3+ og Viaplay eller følges i TV 2 Sports liveblog.

Skolemad koster 5,6 milliarder – men hvad gider eleverne egentligt spise?

Udgivet

Der er for mange holdninger og overvejelser til den mad, vi spiser – ikke mindst blandt skoleelever. En milliondyr forsøgsordning skal afklare, hvordan en model for statslig finansieret skolemad kan se ud.

Løg, oksekød, kål og gulerødder braser på panden, og et stykke ristet rugbrød bliver toppet godt op med moset avocado i skolekøkkenet på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev.

Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Her er fire af skolens 9. klasses elever og de to folketingspolitikere Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Helena Artmann Andresen (LA) sat i stævne for hver især at lave deres bud på et godt skolemåltid.

En form for dyst kan man kalde det. Politikerne mod eleverne.

- Jeg er jo lidt en sucker for wraps med noget kød og nogle grøntsager, lyder den umiddelbare idé fra politiker Helena Artmann Andresen.

Elever og politikere får stillet de samme råvarer til rådighed til at kreere et lækkert skolemåltid. Foto: Kristoffer Hauervig Daugaard/TV SYD

I elevernes køkken er der helt andre tanker i gang for skolemåltidet.

- Planen er, at vi laver en varm ret med pasta. Og så nogle små halve wraps, som man måske kan tage med i hånden eller spise på stedet, lyder det fra Anna Iversen fra 9.C, der skal tilberede måltidet sammen med tre klassekammerater.

Dyr ordning

I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.

En af de aktuelle diskussioner handler om, hvorvidt Danmark skal have en statslig finansieret skolemadsordning.

I november i fjor besluttede regeringen sammen med SF og Radikale at sætte gratis skolemad på Finansloven. En rigtig god ide, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Vi kan jo lave nok så mange spændende initiativer for at gøre vores skole bedre. Men hvis dem, der sidder der ikke er parat til at lære, fordi de er sultne hele tiden, så lærer de jo ikke noget, siger SF’eren.

Liberal Alliances Helena Artmann Andresen (tv.) er uenig med sin politikerkollega fra SF, når det gælder en mulig statslig finansieret skolemadsordning. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd

Hendes politikerkollega fra Liberal Alliance er ikke modstander af, at skoleelever skal have ordentlig mad, men:

- Folkeskolen står med nogle ret alvorlige udfordringer, som handler om lærermangel, og som handler om, at hver tiende elev går ud af folkeskolen uden, at de har bestået dansk eller matematik. Det synes vi er vigtigere fokusområder, for det er enormt dyrt med en statslig skolemadsordning, siger Helena Artmann Andresen.

Skal give vigtige indsigter

Finansministeriet har beregnet, at en fuld indfasning af gratis skolemad til alle folkeskoler i Danmark vil koste i omegnen af 5,6 milliarder kroner årligt i 2028.

I første omgang er der derfor afsat omkring 850 millioner kroner til en forsøgsordning blandt 20.000 skoleelever. Den skal gælde på udvalgte skoler over hele landet fra sommeren 2025 og indtil 2028.

Og det er et positivt skridt, hvis man spørger Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Ghita Parry er formand for KOst- og Ernæringsforbundet. Foto: Kost- og Ernæringsforbundet

Hendes organisation har længe kæmpet for en skolemadsordning til folkeskoleelever.

Nu håber hun, at forsøgsordningen kan være med til at give nogle vigtige og nødvendige indsigter.

- En forsøgsordnings succes og effekt afhænger virkelig i høj grad af den mad, som serveres for børnene og de rammer, der vil være for frokosten. Skolemad er jo ikke et mål i sig selv, men det er derimod skolemad som mætter og som bidrager væsentligt til sundhed, trivsel, læring, dannelse og udvikling. Derfor er der et kæmpe potentiale, men lad os nu starte med den her forsøgsordning og se, om der er noget, der virker bedre end andet, siger formanden.

Skal vide at det virker

For måske er det ikke en dum ide at tilbyde skoleelever et alternativ til madpakken.

Tal fra Arla Fonden om unges spisevaner viser, at hver tredje unge jævnligt springer frokosten over.

Skolebørn og kostvaner

  • Forekomsten af overvægt stiger fra cirka 13 procent til cirka 18 procent på landsplan fra børnene starter i indskolingen til de går ud af folkeskolen.

  • En undersøgelse fra september 2024 viser, at kun 32 procent af de børn, der har madpakke med i skolen, spiser op.

  • Selvom 73 procent af forældrene i undersøgelsen hver dag sender en madpakke med deres børn, oplever 68 procent af forældrene ofte, at noget af maden eller hele madpakken ikke bliver spist.

  • Forældrene svarer i undersøgelsen, at det nok handler om, at børnene er kræsne eller maden kedelig.

  • 38 procent af forældrene svarer også, at de ikke har den fornødne tid til at lave madpakkerne spændende.

Kilder: LIDL og Too Good To Go I samarbejde med Megafon, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Samtidig spiser to tredjedele af danske børn og unge mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

Her vælger mange børn og unge hurtige og ofte usunde snacks.

I den ligning betyder barnets sociale baggrund også noget, for der er en stor social ulighed blandt børn og unge både i forhold til overvægt og kostvaner, fortæller Camilla Trab Damsgaard.

Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid

Camilla Trab Damsgaard, lektor og ernæringsforsker

Hun lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for flere forsøg blandt elever, der viser gode effekter ved skolemadsordninger.

- Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid, uanset hvilken social baggrund, de kommer fra. Og så er der sindssygt meget læring i det, som jeg også tror vil have nogle langtidseffekter, siger Camilla Trab Damsgaard og forklarer, at selvom hendes tidligere skolemadsprojekt viste, at skolemaden forbedrede børnenes kost, så findes der endnu ikke hårdtslående evidens for, hvorvidt skolemad virker på børns sundhed og læring.

Netop derfor er det vigtigt, at der bliver en god forskningsevaluering af de kommende forsøgsordninger, understreger hun.

En tur i Rema

Det med at springe frokosten over kender de også til i 9.C på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, hvor skolemåltidet ofte ender med snacks og forskellige former for bakeoff fra Rema 1000.

- Jeg har haft lidt svært ved at have madpakke med. For jeg synes, at tanken om, at det skal ligge en hel dag i ens taske, er lidt klam, siger skoleelev Sophie Mosen, der køber sin frokost i Rema hver eneste dag.

- Hvis jeg køber noget derovre, så er det nok energidrik og en pizzasnegl, siger hun.  

Sophie Mosen (tv.) køber altid sin frokost i Rema 1000. Ofte bakeoff og energidrik. Foto: Tais Tullin/tvSyd

Men mange vil faktisk gerne spise sund mad.

Derfor hilser eleverne også ideen om en skolemadsordning velkommen.

- Det ville være ret lækkert, især hvis maden rent faktisk var god, og det var varieret mad. Både noget salat og nogle lune og kolde retter, så du selv kan vælge, foreslår Anna Iversen fra 9.C.

Inddragelse er vigtigt

At der gerne må være et udvalg afspejler sig også hos eleverne i skolekøkkenet, hvor den lille skolemadsdyst mellem politikere og elever nu skal afgøres.

Både kolde og lune retter. Det er elevernes taktik i skolekøkkenet. Foto: Tais Tullin/TV SYD

De fire 9. klasses-elever præsenterer en lun pastaret med tomat og bacon, små wraps med friskost og salat og ristet rugbrød med avocado.

Politikerne har derimod kun en enkelt ret på tallerkenen.

Nemlig gratineret burrito med fyld af oksekød og grøntsager. Og en klat guacamole som tilbehør.

Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden

Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet

Kost- og Ernæringsforbundets formand, der også er uddannet økonoma, er mest begejstret for det hun ser på elevernes tallerken.

- Eleverne har formået at lave en frokosttallerken med variation. Den er indbydende og håndterbar og uden brug af for meget kød. Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden, lyder en hurtig madanmeldelse fra Ghita Parry, som tilføjer:

- Mit råd til politikerne: Kig eleverne over skuldrene og lær 'lækkerness' af dem. (klik på linket herunder for hele madanmeldelsen).

Forskellen på de to tallerkener illustrerer dermed noget ganske essentielt, som man heller ikke må glemme at tage højde for i de kommende forsøgsordninger med skolemad, mener hun.

- Elevinddragelse med stor fed streg under! Selvfølgelig skal man tænke over, hvorfor en 15-årig hellere vil gå på tanken eller i Rema. Men tænk nu, hvis skolemaden i kantinen var så god, at man havde lyst til at sidde sammen med sine kammerater og spise noget superlækker mad, som man måske også havde haft indflydelse på, siger Ghita Parry.

Skolemadsdysten på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup ender 1-0 til elevernes tallerken (tv.). Foto: Tais Tullin/tvSyd

Det er også en af de indsigter, som de to politikere har fået efter en dag i skolemadens tegn på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

- Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er hendes politikerkollega enig i.

- Generelt synes jeg, vi er lidt for dårlige til elevinddragelse, så deres stemme er jo helt sikkert det, der også skal høres. Og jeg vil da også tage nogle ting med mig hjem fra i dag, lyder det fra Helena Artmann Andresen.

DF-politiker vil genrejse stor statue af tysk kejser i bymidte

Statuen af Kejser Wilhelm I
M
Udgivet

En tysk kejser skal atter rage i vejret og minde om den dansk-tyske historie, i sønderjysk by. Det mener Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

En 2,6 meter høj statue af den tyske Kejser Wilhelm I skal igen tone frem i Haderslevs midtby. Sådan mener DF-politiker, Peter Kofod, der bor i byen, skriver Der Nordschleswiger.

- Det må være på tide, at den kommer tilbage igen, fordi det jo er så central en del af Sønderjyllands historie med de tyske år indtil genforeningen.

- Det vil bringe balance og orden i tingene. Jeg vil elske at gå forbi den statue med min datter i klapvognen og forklare hende, at Haderslev, ligesom resten af Sønderjylland, engang har været tysk, siger Peter Kofod.

Peter Kofod (DF) Foto: TV SYD

Statuen blev i 1890 rejst i Haderslev af den tyske del af befolkningen, for at demonstrere, at de havde magten over Sønderjylland efter sejren i slaget ved Dybbøl i 1864.

- Det var en voldsom provokation, som handlede om at banke danskerne på plads. Budskabet var, at de nu var en del af Preussen – og altid ville være det, forklarer museumsdirektør på Museum Sønderjylland, René Rasmussen.

På torvet i Haderslev stod der fra 1890-1920 en statue af kejser Wilhelm 1.

Statuen klarede sig gennem både første og anden verdenskrig, men blev før genforeningen i 1920 pillet ned.

Når Peter Kofod ønsker, at den igen skal stå i Haderslev, er det muligt, fordi statuen sidenhen blev placeret på Museum Sønderjyllands udstilling på Sønderborg Slot.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com