Norge klar til at slagte alle MRSA smittede svin

Mens de danske myndigheder nøjes med at forsøge at begrænse svine-MRSA til svinestaldene, har Norge indledt kampen for helt at udrydde smitten. Se her, hvordan det foregår.

- Hvis man bare isolerer smitten, så er den der jo stadig. Det bedste er at udrydde smitten, hvis det er muligt. Sådan lyder det fra Ole Fjetland, der er assisterende tilsynsdirektør i Mattilsynet, - Norges fødevarestyrelse.

Ole Fjetland og Mattilsynet er netop nu i gang med at undersøge samtlige 1.150 norske svinebesætninger for at afklare, hvor stor en del af dem, der er inficeret. Derefter lægger nordmændene en strategi for, hvordan de udrydder smitten.

Prøverne fra de godt 1.000 svinebesætninger er ved at blive analyseret på Veterinærinstituttet i Oslo. Hvis resultaterne viser, at relativt få svinebesætninger er smittede, bliver første del af nordmændenes handlingsplan at slagte alle smittede besætninger samt alle besætninger, der har været i kontakt med de smittede svin.

Kampen mod svine-MRSA i Norge er altså væsentligt mere gennemgribende end i Danmark. Her i landet er målet ikke er at udrydde smitten, men derimod kun at forsøge at isolere den til svinestaldene. En strategi nordmændene finder helt utilstrækkelig.

Syd- og Sønderjylland er hårdt ramt af svine-MRSA på grund af de mange, store svinebesætninger i landsdelen.

I indslaget ovenfor kan du se, hvordan de griber svine-MRSA smitten an i Norge.

Varighed: 3:51 minutter.

Fra facebook

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.