Oversigt

342 biler beslaglagt efter vanvidskørsel i Syd- og Sønderjylland

For to år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel. Og på de to år, er det blevet til 1902 beslaglagte biler på landsplan, viser tal fra Rigspolitiet.

342 af de beslaglæggelser har fundet sted i Syd- og Sønderjyllands politikreds og Sydøstjyllands Politikreds, der tilsammen dækker hele Syd- og Sønderjylland.

- Jeg synes tallet er højt både lokalt og på landsplan, særligt fordi der er tale om så voldsomme forbrydelser, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, der valgt ind i Sydjyllands Storkreds.