Advarsel mod farligt fyrværkeri

Sikkerhedsstyrelsen advarer her før det går løs mod to typer fyrværkeri, der kan være farlige for brugerne.

Sikkerhedsstyrelsen advarer nu mod to typer fyrværkeri. Den ene er en raket, Black Magic Spider, der kan sprænge i for lav højde og derfor være til fare for tilskuere og forbipasserende. Raketten er kaldt tilbage af importøren. Den ser ud som billedet øverst.

Tilbagekaldelsen gælder varenummer 42.0511 Magic Spider, 5 stk. Black Magic med BATCH 20-11069, 20-11070, 20-11071 og 20-11072.

Den anden type fyrværkeri er et batteri fra Aalborg Fyrværkerifabrik A/S med betegnelsen AFAC Aalborg Festbatteri - ALB300. Sikkerhedsstyrelsen skriver selv,:

- AFAC Aalborg Festbatteri - ALB300

Der er risiko for at artiklen bryder i brand efter funktion. Når en artikel har flammer, eller der opstår flammer efter 120 sekunder efter funktion, er der risiko for brandsmitte til det omkringliggende miljø, hvorved der opstår risiko for forbrændingsskader under et eventuelt slukningsarbejde, samt skader på værdier. 

Sådan ser det brandfarlige batteri ud.
Sådan ser det brandfarlige batteri ud.

Christian Østergaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at man enten afleverer det, der hvor man har købt det eller på de kommunale dertil indrettede pladser. Ser her hvordan.