Akuthelikopter letter flest gange fra Billund og sætter rekord

Fra basen i Billund er flyvninger med akutlægehelikopteren steget i 2021 i forhold til 2020.

1.450. 

Så mange gange lettede akutlægehelikopteren fra Billund i 2021. Det viser den årlige rapport over den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Det er en stigning på næsten otte procent i forhold til 2020, hvor den gule helikopter fløj fra basen i Billund 1.346 gange.

På landsplan er antallet af flyvninger næsten det samme som i 2020, da den samlede aktivitet kun er steget to procent, fra 4.672 til 4.768 flyvninger. 

Det svarer i gennemsnit til 13,1 missioner i døgnet.

I 2021 blev 2.329 patienter fløjet til et hospital med en af de fire akutlægehelikoptere. Det svarer til, at helikopterne fløj patienter til hospitalerne i forbindelse med næsten halvdelen af de 4.768 missioner.

Baserne er placeret i Saltum, Skive, Ringsted og Billund, hvoraf basen i Saltum har færrest flyvninger, men den i Billund har flest i 2021.

BaseAntal flyvninger
Saltum834
Skive1.189
Billund1.450
Ringsted1.295
I alt4.768
Kilde: Årsrapport for den landsdækkende akutlægehelikopterordning.

Flest flyvninger fra Billund

Den travleste måned for alle baser var i juni, hvor de var på 536 missioner. Lavest var det i december, hvor antallet af missioner var på 245 missioner. 

Helikopterne hjælper i de områder i Danmark, hvor der er lang transporttid til et hospital. Så hvis man bor eller opholder sig på en ø, der ikke er landfast, eller har lang transporttid på vejene for at nå til et hospital, så får man dermed hurtig hjælp i kritiske situationer med en helikopter.

Antallet af flyvninger er i 2021 lidt højere end i 2020. Udviklingen skyldes ifølge næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose (Venstre), tilvænning. 

- Det handler både om, at der har været en tilvænning til at bruge dem, og så handler det om, at der er flere og flere områder, hvor man finder ud af, at de kan spille en stor rolle for patienterne, siger hun til Ritzau. 

KommuneAntal flyvninger
Sønderborg170
Esbjerg150
Billund51
Fanø9
Fredericia6
Haderslev70
Kolding25
Tønder92
Varde103
Vejen58
Vejle84
Aabenraa101
Horsens58
Hedensted59
Kilde: Årsrapport for den landsdækkende akutlægehelikopterordning.