Oversigt

Arter forsvinder som sand mellem fingrene på os

En femtedel af dyr, planter og svampe er truet af udryddelse eller er allerede uddøde i Danmark.

Faktisk er naturen i hele verden så presset, at forskere taler om, at arter forsvinder fra jordens overflade i så højt et tempo, at der er tale om en "sjette masseuddøen".

- De færreste ved, hvor fatalt det står til med vores biodiversitet. Arter forsvinder som sand mellem fingrene på os, siger biolog Peter Skødt Knudsen og forklarer, at den primære årsag er, at vi mennesker og vores aktiviteter efterhånden fylder så meget, at der ikke længere er plads til naturen.