Brand i Padborg er nu under kontrol

Der var tidligere på aftenen udbrudt brand i en fabriksbygning i Padborg. Branden udviklede kraftig røg, der var sundhedsskadelig at indånde.

Branden på Industrivej 16, 6330 Padborg er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg. 

Bor man i området, kan man roligt gå udenfor igen.

Hvis man har indåndet røg fra branden og bliver dårlig, skal man kontakte lægevagten eller nærmeste skadestue for at blive tilset.

Udviklede sundhedsfarlig røg

Politi og brandvæsen var tidligere i dag til stede ved en brand i en fabriksbygning i Padborg. Grundet myndighedernes arbejde på stedet er Industrivej spærret mellem Toldbodvej og Thorsvej.

- Da røgen fra branden er fra en industribygning, kan der være asbest i taget og maling på væggene, som kan være farlig at indånde. Det fortæller vagthavende Erik Lindholt til TV SYD.

Personer i det berørte område skulle derfor gå inden døre og lukke for vinduer, døre og ventilationsanlæg.

Både politi og brandvæsen var til stede ved branden.