Kører du på motorvejen og ser masser af busser på din vej, så er der en god chance for, at de busser er på vej til København og Christiansborg.
Mere end 70 af slagsen er meldt på vej til hovedstaden fra hele landet. Alle passagerer på de busser har det til fælles, at de er utilfredse med regeringens plan om at afskaffe Store Bededag som helligdag. Så nu vil de markere utilfredsheden ved en stor demonstration foran Folketinget.
Busser kommer der også her fra det syd- og sønderjyske. 3F-lokalformand Peter Thuesen Andersen og 69 andre fra det koldingensiske fagbevægelse er med på bussen.
- Vi vil gerne sende et tydeligt signal om, at vi er imod afskaffelsen af Store Bededag, siger han inden han sætter sig i bussen for at køre til København.
FAKTA: Afskaffelse af Store Bededag?
Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv. som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.
KILDE: Beskæftigelsesministeriet
'Hvad bliver det næste?'
Hvad der for nogen kan virke måske kan virke som en lille ting, er for andre hjerteblod. Nemlig det, at der er i Danmark er tradition for at forhandle om tingene - og ikke som her er tale om et lovindgreb fra politisk side, lyder det fra 3F-lokalformanden.
- Det er aldrig sket før, at nogle regeringer har blandet sig i den danske model, så det er uforståeligt, at en socialdemokratisk regering skal til at blande sig i 'den danske model', lyder kritikken.
Så for Peter Thuesen Andersen er det mere end 'blot' Store Bededag, der er på spil. Det er fremtidens spilleregler for arbejdsmarkedets parter, der ifølge ham skal kæmpes for.
- Det er en nødvendig kamp, for hvad bliver det næste? Hvad bliver den næste helligdag eller det næste indgreb, de vil lave i overenskomsten?, spørger Peter Thuesen Andersen til sidst.
Den stadig nye SVM-flertalsregering har gentagne gange fastslået, at afskaffelsen af Store Bededag som fridag vil blive gennemført fra 2024.
- Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre Store Bededag til en almindelig arbejdsdag, har beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S) tidligere sagt.
