Oversigt

Cheføkonom: Gode og mindre gode ting i hjælpepakke

Den økonomiske hjælpepakke til borgerne har en betydning for folks privatøkonomi, sådan lyder vurderingen fra chefanalytiker, Søren Kristensen, fra Sydbank. Den er formentlig ikke nok for alle, lyder det.

Aftalen skulle give lidt flere penge til blandt andre børnefamilier og nedsætte el-afgiften til det absolutte minimum de næste seks måneder.

-  Det betyder faktisk noget. Specielt hvis man har flere børn. Det er mere end 4000 kroner, du får i 1. halvår 2023, hvis du har eksempelvis tre børn, siger Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

Men han anerkender også, at ikke alle nødvendigvis er tilfredse.

- Jeg forstår de, der ikke mener det er nok. Det er et plaster på et kødsår, men det er også bare et billede på, at nogen bare bliver rigtigt hårdt ramt denne vinter, siger han.