TV der bevæger dig

Danmarks bedste lærlinge og elever skal findes

45 elever og lærlinge fra Syd- og Sønderjylland er med, når DM i Skills begynder torsdag. Hver af dem kæmper for at blive danmarksmester i lige netop deres fag.

DM i Skills afholdes i år i Bella Center, hvor næsten 300 dygtige elever fra erhvervsuddannelser skal dyste i deres fag. Foto: Per Daugaard / Skills Denmark

Dagen er kommet. Godt 300 unge fra erhvervsuddannelser i hele landet er parate til at dyste om den eftertragtede titel som danmarksmester. 45 af dem kommer fra erhvervsskoler i Syd- og Sønderjylland.

Mesterskabet, der kaldes DM i Skills, strækker sig fra torsdag til lørdag og afholdes i år i Bella Center i København.  

Personvognsmekanikere, frisører, butikselever og anlægsgartnere er bare nogle af de deltagere, der skal konkurrere. Som publikum kan du være med til at overvære de seje unge mennesker, mens intense konkurrencer løber over de næste tre dage. 

Det hele bliver afgjort lørdag, hvor statsministeren vil komme og lykønske vinderne i hvert fag og overrække diplom og præmie. 

Konkurrencefagene til DM i Skills 2020

Alubygger

Anlægsgartner

Anlægsstruktør

Autolakerer

Automatiktekniker

Bager

Blikkenslager

Blomsterdekoratør

Brolægger

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Bygningsstruktør

Detailhandelsuddannelsen

Elektriker

Entreprenørmaskinmekaniker

Flisemurer

Frisør

Glarmester

Gourmetslagter

Grafisk tekniker

Gulvlægger

Industritekniker

Karrosseritekniker

Klejnsmed

Kok

Konditor

Kosmetiker

Lastvognsmekaniker

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Murer

Møbelpolstrer

Møbelsnedker

Personvognsmekaniker

Receptionist

Slagter

Smørrebrød og Catering

Social- og sundhedsassistent

Tagdækker

Teknisk isolatør

Tjener

Tækkemand

Tømrer

Urmager

Vvs-energispecialist

Se mere

Publikum får et indblik i håndværksfagene

DM i Skills er en tilbagevendende begivenhed, der afholdes hvert år for unge fra erhvervsuddannelser i hele Danmark. Konkurrencen giver deltagerne mulighed for at vise deres talenter og skærpe deres faglige niveau, og samtidig giver det en mulighed for at vise publikum og især grundskoleelever mulighederne inden for erhvervsuddannelserne. 

Fredag vil der derfor være en Skills Stafet for 8. klasser fra skoler over hele landet. Holdene er på forhånd udtaget ved at have dystet på de lokale erhvervsskoler. Her får de mulighed for at dyste i nogle små konkurrencer og smage på håndværket, der følger med erhvervsuddannelserne. 

Flere stande vil også have “Prøv og Mærk”-områder, hvor besøgende kan prøve kræfter med de forskellige håndværksfag. 

Det er gratis at komme som publikum, og du kan læse mere om programmet for de tre dage her.