Lige nu arbejdes der på højtryk for at Tyra-feltet igen kommer til at levere gas til både det danske og det europæiske marked. Åbningen af feltet er forsinket, og det ærgrer blandt andet Klimaminister Dan Jørgensen (S).
- Det er ikke en optimal situation, at Tyra bliver forsinket, men forsinkelsen påvirker ikke den kommende vinters forsyningssikkerhed, da forsinkelsen er fra sommeren 2023 til vinteren 2023/2024, siger Dan Jørgensen.
Danmark har tilstrækkeligt med gas i vores to lagre i Stenlille og Lille Torup, der ligger henholdsvis i undergrunden på Sjælland og i Jylland.
Og når Tyra-feltet igen bliver fuldt operationelt, vil det være med til at sikre vores forsyninger og dermed bidrage til at gøre os uafhængige af russisk gas.
Ingen udsigt til lavere gasregning
Men det vil ikke betyde en lavere pris på gas, lyder det fra Troels Ranis, der er direktør i DI Energi, der er et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder, der arbejde med energi.
- Det er alene et spørgsmål om at sikre vores forsyningssikkerhed. Mængden af gas fra den danske del af Nordsøen vil ikke kunne påvirke prisen, siger han.
Der forbruges op mod 450 milliarder kubikmeter gas i Europa. Tyra-feltet forventes at kunne producere 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, når det er færdigt. Danmarks gasforbrug var i 2021 på 2,15 milliarder kubikmeter gas. Det svarer til 0,4 procent af EU's samlede gasforbrug.
- Vi kan ikke købe mere gas. Der er ikke mere tilgængeligt gas på markedet.
- Gas bliver fortsat handlet til historisk høje priser. Før krisen blev gas handlet i omegnen af 20-25 EURO per Megawatt hour. I øjeblikket handles den til det tidobbelte på et niveau omkring 203 EURO per Megawatt hour. Og ser vi ind i et 12 måneders perspektiv, så handles gasfutures lige nu til 243 EURO, siger Troels Ranis.
Tæt på smertepunktet
Den pris han refererer til, er den rene, rå pris for gassen. Dertil kommer der blandt andet afgifter og lignende.
Men alt andet lige vil det fremtidige høje prisniveau betyde, at vi skal ruste os til endnu højere gasregninger. Og ifølge direktøren fra DI Energi kan det betyde, at vi snart skal begynde at spare på gassen.
- I øjeblikket har russiske Gazprom reduceret mængden af gas, der flyder til Europa til 20 procent af det normale med henvisning til reparationer af rørledningen Nord Stream 1. Det er tæt på smertepunktet. Falder niveauet yderligere, kan det udløse en krise i Tyskland, og så formoder jeg det vil udløse en nødplan, hvor vi bliver nødt til at skære voldsomt ned i forbruget.
For der er ikke andre muligheder ifølge Troels Ranis.
- Vi kan ikke købe mere gas. Der er ikke mere tilgængeligt gas på markedet.
