Den 1. juni 2022 skal danskerne til folkeafstemning, om hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet, der er et af fire danske EU-forbehold.
Det sker i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i en aftale mellem regeringen, Venstre, Radikale, Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti.
Krigen har skabt frygt i store dele af verden og gjort, at statsministeren ønsker, at Danmark indgår fuldgyldigt på forsvarsområdet i EU-samarbejdet.
- For mig som statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om at være med i samarbejdet uden forbehold, siger Mette Frederiksen.
Hun uddyber, at det har været muligt for Danmark hidtil at navigere i at deltage i noget - det kan eksempelvis have været de civile missioner - mens vi har holdt os ude af andet.
Foruden forsvarsforbeholdet er regeringen og de fire partier blevet enige om at øge forsvarsbudgettet for at styrke Forsvaret markant, og om at Danmark skal blive uafhængig af russisk gas.
28 år gammelt forbehold
EU-forbeholdet betyder, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi. Ligeledes deltager Danmark heller ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
Vi deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
Danmark har til dato fire EU-forbehold, som foruden det fælles forsvar er forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab.
Danmarks forsvarsforbehold har eksisteret siden 1992, da et flertal af danskerne stemte nej om Maastricht-traktaten.
EU har ikke nogen fælles hær. I stedet bestemmer medlemslandene selv over deres militære styrker. De kan dog beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation.
Det bliver 20. gang, at danskerne skal stemme ved en folkeafstemning, siden det blev muligt i 1915.
