Det er blevet den tid på året, hvor byrådspolitikerne rundt i alle kommunerne skal kigge ud i fremtiden og lægge budgetter for de kommende år. 

Umiddelbart en rutinepræget opgave, for det er jo noget, de gør hvert år. Men lige netop i år, har det vist sig ekstraordinært svært at få pengene til at slå til i en lang række kommuner. 

Det gælder blandt andet i Sønderborg Kommune, hvor politikerne har set sig nødsaget til at skære i ældreplejen med 13 millioner i år og 24 millioner næste år. En beslutning, som politikerne bestemt ikke havde lyst til at træffe. Det stod klart, da udvalgsformanden for åben skærm indrømmede, at han skammede sig over at være med til sådan en beslutning. 

I Vejen og Horsens har de så svært ved at finde steder at skulle spare, at de i stedet vil forsøge at hæve skatten. Og senest har TV SYD berettet, at det i Kolding Kommune går hårdt ud over tilbuddene til de mindste med blandt andet lukning af en børnehave i Taps.

Fælles for alle kommunerne er, at de føler sig tvunget til at skære i velfærden for at imødekomme de strikse rammer for kommunalbudgetterne, som politikerne i Folketinget har vedtaget. 

- Vi bliver lige nu tvunget ud i at lave dumme besparelser, og vi gør det kun, fordi vi er tvunget derud, siger borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S).

Og der kan være noget om snakken. Det mener professor i statskundskab ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), Kurt Houlberg, der er ekspert i kommunernes rolle i velfærdspolitikken.

Flere penge men forringet serviceniveau

Det forholder sig sådan, at man i Folketinget har vedtaget en budgetlov med nogle økonomiske rammer for, hvor mange penge landets 98 kommuner til sammen må bruge på service. Dermed blander politikerne sig ikke i, hvor mange penge den enkelte kommune bruger, men har sat et loft for, hvor mange de til sammen må bruge.

- Det er en økonomisk spændetrøje, der betyder, at kommunerne ikke helt har den samme frihed som før budgetloven. Hver gang en kommune vil bruge flere penge, skal der tilsvarende være en kommune, der bruger færre, og hvis kommunerne bryder med budgetrammerne, bliver de straffet økonomisk for det efterfølgende, siger Kurt Houlberg.

Det loft har man op til de nuværende budgetforhandlinger i kommunerne hævet med samlet set to milliarder kroner. Men det beløb står ifølge Kurt Houlberg ikke mål med de ekstra omkostninger, kommunerne har. 

- Inflationen alene giver en ekstraregning i kommunerne på 1,9 milliarder kroner, og så er de fleste af pengene allerede brugt, forklarer han og fortsætter:

- Hvis man derudover vil vedligeholde det aktuelle serviceniveau på velfærdsområderne, bliver det med ekstraudgifter på 1,2 milliarder kroner på børne- og ældreområdet samt 1,5 milliarder kroner på det specialiserede socialområde.

Det er derfor ifølge Kurt Houlberg ikke så underligt, at mange kommuner føler sig tvunget til at spare på velfærden. 

- Tallene betyder, at der per borger på et serviceområde bliver et lavere serviceniveau, end der har været tidligere. Det er så op til den enkelte kommune at bestemme, på hvilke områder man laver besparelserne og derved reducerer serviceniveauet, siger han. 

Frygter at puste ild i inflationen

De svære budgetforhandlinger i kommunerne kommer samtidig med, at man i finansministeriet den seneste tid har fundet en del ekstra penge i det økonomiske råderum.

Af samme grund mener flere af borgmestrene i de pressede kommuner, at den oplagte løsning er, at politikerne på Christiansborg giver dem lov til at bruge nogle flere penge. 

- Grænsen er nået, og de er nødt til fra centralt hold at overveje, om det virkelig er det serviceniveau, vi skaber lige nu, de ønsker på Christiansborg, siger Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune, og som sammen med en lang række andre socialdemokratiske borgmestre har sendt et brev med netop disse bekymringer til regeringen.

Spørger man Kurt Houlberg, kan der dog være velbegrundede årsager til, at man fra Christiansborg er bekymret for at give kommunerne bredere økonomiske rammer. 

- Når kommunerne har svært ved at komme igennem, skyldes det formentlig, at finansministeren og resten af regeringen frygter, at man puster nyt liv i inflationen, hvis man pumper yderligere penge ud i samfundet, siger han. 

Kurt Houlberg noterer sig derudover, at regeringen har ambitioner om at bruge penge på andre områder som eksempelvis forsvaret og den grønne omstilling, hvilket kan spille ind i deres overvejelser.