Det tyske mindretal har én klar udfordring, men på andre områder går det bedre, end det har gjort i årevis

Efter gentagne aflysninger begynder folkemødet 'Grænsen' i Ribe i dag. Foredragsholder belyser det tyske mindretals problemer.

Det skulle være afviklet sidste år, men der kom en pandemi i vejen. 

Så skulle det være afviklet i foråret 2021, men pandemien var stadig i vejen. 

Men i dag lykkedes det endelig at åbne dørene for folkemødet 'Grænsen' i Ribe i anledning af, at det er 101 års-jubilæum for genforeningen. Folkemødet finder sted den 14. til 17. oktober.

Har du helt styr på genforeningen?

Test din viden her:

Der er forskellige installationer, koncerter og foredrag spredt ud i byen de næste dage. 

Et af foredragene bliver afholdt af Harro Hallmann, sekretariatsleder for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), som er det tyske mindretals hovedorganisation.

Der bor omkring 15.000 mennesker i Sønderjylland, som er en del af det tyske mindretal. De har tyske skoler og børnehaver samt konventioner, der beskytter tysk sprog og kultur i landsdelen.

Men de har også udfordringer.

De største udfordringer

Pandemien taber ganske vist langsomt terræn, men sjældent har grænsen mellem Danmark og Tyskland føltes mere nærværende, idet der blev indført grænsekontrol for at holde smitte nede.

Det fortæller Signe von Oettingen, sognepræst i Ribe Domkirke, sekretariatsleder for folkemødet og selv en del af det tyske mindretal. 

- Under pandemien kom grænsen stærkt igen, men på trods af det stopper udfordringerne på begge sider af grænsen ikke, siger hun. 

Harro Hallmann er enig. 

Siden januar 2016 er det blevet meget sværere at være pendler i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Under pandemien blev det særdeles svært.
Siden januar 2016 er det blevet meget sværere at være pendler i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Under pandemien blev det særdeles svært.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Ifølge ham har BDN arbejdet koncentreret de sidste 10 år med sprogpolitik, selvom Den Europæiske Sprogpagt tilgodeser mindretallets ret til at tale tysk i Danmark. 

- Sprogpagten giver os rettigheder, men vi skal kæmpe for det, siger han. 

Det er konkrete situationer, hvor for eksempel ældre fra mindretallet skal have tysksproget personale på plejehjemmet. Der kan også være situationer, hvor folk fra mindretallet støder på medarbejdere i offentlige institutioner, som ikke kender til mindretallets rettigheder. 

- Der er stadig mange, som kigger på vores institutioner og mener, at vi er et parallelsamfund. Men det er vi ikke, siger Harro Hallmann.

Han mener, at mindretallet er godt integreret i det danske samfund, men det skaber netop også en daglig udfordring.

- Mange af os har danske venner, danske arbejdsgivere og læser danske og tyske aviser. Udfordringen er at finde balancen mellem integration og ikke blive assimileret, fortsætter Harro Hallmann. 

Ved assimilation bliver for eksempel en befolkningsgruppe indlemmet i en anden ved at opgive sine oprindelige egenskaber såsom sprog, kultur og lignende. 

- Det er en daglig kamp at holde fast i det tyske sprog, siger Harro Hallmann. 

Det går også godt

Der er dog også lyspunkter midt i kulturkampen mellem mindretallet og danskerne. 

I Sønderjylland findes 13 tysksprogede folkeskoler samt ét gymnasium og én efterskole. 

FAKTA OM DET TYSKE MINDRETAL

Det samlede elevtal for folkeskolerne er per 1. september 2021 1.359 elever. I 2017 var der 1.272. Det er en stigning på 7 procent.

Ifølge Harro Hallmann har der ikke været så mange elever på de tyske skoler i knap 25 år. 

Og derfor spår han en god fremtid for mindretallet. 

- Så længe der er elever i vores skoler, er der en fremtid for mindretallet. Det er i skolerne og institutionerne, at børnene lærer tysk til de næste generationer, siger han. 

Det rejser dog endnu en udfordring. 

Sådan så det ud foran Ribe Domkirke ved folkemødet i 2017.
Sådan så det ud foran Ribe Domkirke ved folkemødet i 2017.
Foto: Folmer Iversen

Fordi alle disse børn gerne skulle ende med at bosætte sig i Sønderjylland på et tidspunkt.

Han peger på, at de cirka 15.000 tyskere i Sønderjylland skaber en mangfoldighed med værdi, hvor den danske kultur beriges og gør landsdelen til noget særligt. 

- Hvis man ikke er enig i det, så er det svært at overbevise nogen om, at det giver mening at holde fast i det tyske sprog. Principielt er der ikke forskel på at holde fast i dansk, når det tales af så få mennesker i verden, siger Harro Hallmann.