Det tyske mindretals skoler er for tiden meget populære.
I sommer slog optaget rekord, og på flere skoler har man måttet rykke rundt på lokaler og opstille pavilloner for at få plads til de mange nye elever. Det har også været nødvendigt at afvise tyske tilflytterfamilier, der gerne vil have deres børn i de tyske skoler.
Er det vores opgave at integrere tyske tilflyttere eller er det at lave mindretalsarbejde?
En stor del af årsagen er, at der på kort tid er kommet hobevis af tyskere til de sønderjyske kommuner. I 2021 alene kom der 1.352 tyskere til Sønderjylland.
Men er de tyske tilflyttere så per definition en del af det tyske mindretal i Danmark?
Det tyske mindretal
’Det tyske mindretal’ er betegnelsen på den tysksindede folkegruppe, der bor i Sønderjylland og omfatter ca. 15.000 mennesker, som taler både tysk og dansk samt dialekten sønderjysk. Mindretallet kalder også Sønderjylland for Nordslesvig (Nordschleswig) med henvisning til grænsedragningen i 1920, hvor det tidligere hertugdømme Slesvig blev delt.
I Sønderjylland findes en række tyske skoler, børnehaver, biblioteker og foreninger. Derudover har mindretallet avisen Der Nordschleswiger, det politiske parti Slesvigsk Parti og museet Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg. Det tyske mindretals hovedorganisation er Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), hvis formand er Hinrich Jürgensen.
Det tyske mindretal opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, det vil sige som danske statsborgere med tysk identitet og stærk forankring i den sønderjyske region. Dette er parallelt med det danske mindretal i Sydslesvig, som opfatter sig selv som tyske statsborgere med dansk sindelag.
Kilde: Grænseforeningen
Vi har stillet formand for det tyske mindretal en række spørgsmål for at få hans syn på situationen.
- Vi skal altid kigge på, hvad er vores opgave som mindretal? Er det vores opgave at integrere tyske tilflyttere, eller er det at lave mindretalsarbejde?, siger Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger.
Hvad er forskellen på de to? Er det ikke en svær skelnen?
- Jo, det er det. Derfor har vi også rigtigt svært ved at definere de spørgsmål. Men det er vi nødt til at tage hånd om, og derfor har vi også for eksempel optagelseskriterier for vores skoler.
Ingen sindelagskontrol
Ifølge Bonn-København erklæringerne fra 1955 anerkendes både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland/Nordschleswig og at ingen må forskelsbehandles på grund af deres tilhørsforhold til et mindretal.
Man går altså ikke ned og vurderer graden af tyskheden eller danskheden. Hvis man siger, at man er en del af mindretallet, så er man det.
Men her opstår dilemmaet, for hvornår er man en del af det tyske mindretal og har forgangsret til det tyske mindretals skoler?
Her er I vel nødt til at benytte nogle kriterier for at vurdere det?
- Ja, og det er så det, vi gør. Selvfølgelig vil vi helst optage så mange som overhovedet muligt for at hjælpe Danmark med at integrere de tyske tilflyttere. For det er jo folk, der bosætter sig i området, de køber huse her, og de kan måske afhjælpe arbejdsmangel, siger Hinrich Jürgensen og uddyber:
- Først og fremmest handler det om, hvornår de tilmelder deres børn, og hvor meget plads der er. Vi har også nogle kriterier for her-bosiddende familier. Der kan være nogen, som måske har søskende i vores institutioner, og så skal der være plads til børn af vores medarbejdere. Der er nogen, der kan falde udenfor det, og dem kan vi så være nødt til at afvise, siger han.
Ingen planer om udvidelse
Umiddelbart er der ingen planer om at udvide det tyske mindretals skoler, for ifølge formanden er der ikke økonomi til det, og samtidig kan han endnu ikke vide sig sikker på, hvor længe de tyske tilflyttere bliver i Danmark.
Har I overvejelser om, hvor mange I vil have med i mindretallet?
- Det har vi sådan set ikke, for det handler om, hvad vi har af rammer. Selv hvis de ikke får deres børn i vores skoler, så kan de jo godt være en del af vores roklub eller af vores sportsforening og så videre, siger han.
Formanden byder de mange tyske tilflyttere velkommen i mindretallets foreninger, og han fortæller også, at man fra det tyske mindretals side har lavet velkomstpakker, hvor man kan finde ud af, hvad mindretallet arbejder for.
