DM i Skills: Ni nye danmarksmestre til Syd- og Sønderjylland

Ni ud af 49 nye danmarksmestre ved det netop afsluttede DM i Skills kommer fra Syd- og Sønderjylland. Til lykke til dem alle.

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 49 erhvervsuddannelser.

Siden torsdag har 290 de dygtigste lærlinge fra hele landet dystet inden for 49 forskellige fag i dette års udgave af Danmarksmester i Skills.

En lang række syd- og sønderjyder har været med, og syv af dem var lørdag på podiet for at modtage deres præmier.

De ni nye danmarksmestre i Skills

Mediegrafiker:
Frederik Dahl Kehlet, Hansenberg, Fredericia.

Personvognsmekaniker:
Kristian Dahl, UC Ringkøbing, Langkær Autoteknik, Aabenraa

Konditor:
Kathrine Styrbæk Germansen, ZBC, La Nouvelle, Vejle 

Brolægger:
Theis Nick Laursen, Svend Erik Lind A/S, Horsens.

Slagter:
SaidBaba Mokhtar, Danish Crown, Horsens.

Maskinsnedker: 
Malthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole, Special-Snedkeriet, Vejen.

Gulvlægger:
Mads Krogager Madsen, Mercantec, Jysk Gulvmontering, Grindsted.

Anlægsgartner:
Benjamin Bakkestrøm Jepsen, Jordbrugets Uddannelsescenter, Kreative Haver, Varde.

Blomsterdekoratør:
Simone Nicoline Christensen, Handelsfagskolen, Årstidens Blomster, Esbjerg.


Mediegrafiker: Frederik Dahl Kehlet, Hansenberg, Fredericia.
Mediegrafiker: Frederik Dahl Kehlet, Hansenberg, Fredericia.
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
quote

Jeg kunne simpelthen ikke holde tårerne tilbage

Frederik Dahl Kehlet

- Det var overvældende at vinde prisen som Danmarks bedste mediegrafiker. Det kunne man se, da jeg stod på scenen, fordi jeg kunne simpelthen ikke holde tårerne tilbage længere. Jeg fik også jeg mange beskeder, mens jeg stod på scenen. Beskederne kom fra venner og familie som så med. Nu glæder jeg mig til at tage hjem til kasernen og sige: "jeg kunne fandeme", sagde en rørt og glad Frederik.

quote

Det har været en stor oplevelse

Kristian Dahl


For Kristian Dahl fra Aabenraa, der er i lære hos Langkær Autoteknik og går på UC Ringkøbing Skjern, var det tre hårde dage, der i dag kulminerede.

- Det betyder meget for mig at have vundet DM i Skills. Det har været nogle lange dage, men det er ret fedt at få lov til at prøve det. Det har været en stor oplevelse. Nu glæder jeg mig til at fejre det, fortalte en glad vinder. 

Personvognsmekaniker: Kristian Dahl, UC Ringkøbing, Langkær Autoteknik, Aabenra
Personvognsmekaniker: Kristian Dahl, UC Ringkøbing, Langkær Autoteknik, Aabenra
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.


Konditor-guldet blev lørdag uddelt i røg og damp til Kathrine Styrbæk Germansen. Hun er født og opvokset i Egtved og nu bosat i Vejle. Kathrine  skulle indlevere en desserttallerken, et påskeæg, blikfang, petitfour, tærte, chokoladekonfekt og marcipanfigurer.

- Vanvittig oplevelse. En hård oplevelse. Jeg var presset til det yderste. Jeg er stolt af helheden. Og min kage. Især fredag spillede det hele, siger Kathrine Styrbæk Germansen.   

Konditor: Kathrine Styrbæk Germansen, ZBC, La Nouvelle, Vejle
Konditor: Kathrine Styrbæk Germansen, ZBC, La Nouvelle, Vejle
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
quote

Jeg var presset til det yderste

Kathrine Styrbæk Germansen

Brolægger: Theis Nick Laursen, Svend Erik Lind A/S, Horsens.
Brolægger: Theis Nick Laursen, Svend Erik Lind A/S, Horsens.
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
Slagter: SaidBaba Mokhtar, Danish Crown, Horsens.
Slagter: SaidBaba Mokhtar, Danish Crown, Horsens.
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
Maskinsnedker:  Malthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole, Special-Snedkeriet, Vejen.
Maskinsnedker: Malthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole, Special-Snedkeriet, Vejen.
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
Gulvlægger: Mads Krogager Madsen, Mercantec, Jysk Gulvmontering, Grindsted.
Gulvlægger: Mads Krogager Madsen, Mercantec, Jysk Gulvmontering, Grindsted.
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
Anlægsgartner: Benjamin Bakkestrøm Jepsen, Jordbrugets Uddannelsescenter, Kreative Haver, Varde
Anlægsgartner: Benjamin Bakkestrøm Jepsen, Jordbrugets Uddannelsescenter, Kreative Haver, Varde
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.
Blomsterdekoratør: Simone Nicoline Christensen, Handelsfagskolen, Årstidens Blomster, Esbjerg
Blomsterdekoratør: Simone Nicoline Christensen, Handelsfagskolen, Årstidens Blomster, Esbjerg
Foto: Per Daugaard, SkillsDenmark.


Vindere blev hyldet

Ved afslutningsceremonien deltog statsminister Mette Frederiksen med en videohilsen til deltagerne, hvor hun blandt andet understregede deres betydning for den grønne omstilling.

- Det I kan, er helt afgørende for den grønne omstilling. En grøn omstilling som er nødvendig i Danmark og i verden. [...] Danmark har brug for, at der er mange flere unge, der gør som jer, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 overrakte trofæer til vinderne. Han benyttede også muligheden for at hylde deltagerne for deres indsats.

quote

- I dag hilser jeg på stjernerne

Poul Nyrup Rasmussen

Fremtidens stjerner

- I dag hilser jeg på stjernerne. For det er I jo. I er ungdommens stjerner [...] I er stjerner i jeres eget liv. I er rollemodeller. For alle de unge, der er i tvivl. Når de ser jer folde jer ud, så tænker de: "Sådan vil jeg også være, sådan vil jeg også gøre", sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Industrien har ved DM i Skills 2022 været repræsenteret med fagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, procesoperatør samt grafisk tekniker og mediegrafiker.

Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2023.