Oversigt

Dronningen er ked af prins Joachims reaktion

Dronningen har undervurderet, hvor meget prins Joachim er berørt af beslutningen om at fratage hans børn deres titler.

Det skriver hun i en pressemeddelelse mandag aften.

- Jeg har truffet min beslutning som dronning, mor og farmor, men jeg har som mor og farmor undervurderet, hvor meget min yngste søn og hans familie føler sig berørt.

Udmeldingen kommer efter, at kongehuset meddelte, at prins Joachims børn fra første januar 2023 ikke længere kan kalde sig prinser og prinsesser.