Dronningen: Virkeligt godt fundet på

Dronning Margrethe blev meget glad for de 98 tegninger og viste hver enkel sin opmærksomhed.

Dronning Margrethe gør ikke noget halvt. Samtidig har hun en livslang interesse for kunst, så hvert enkelt billede i fødselsdagsudstillingen med børnetegninger fra det ganske land fik hendes udelte opmærksomhed.

En tegning fra hver af kongerigets 98 kommuner er blevet pænt rammet ind og blev fredag givet til dronningen.

Alle 98 tegninger, collager og malerier vil være udstillet i Riddersalen på Christiansborg Slot fra den 17. juni til den 30. august 2020.