Efterkommere begraver 21-årig, som døde i kugleregn for 108 år siden

Foto: Jonas Johansen, Peter Elgaard, Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet

Omkring 30.000 sønderjyder måtte drage i krig for Tyskland, selvom det var mod deres vilje. 5.270 af dem endte deres liv på slagmarken.

108 år skulle der gå, før familien til Erik Petersen Skøtt nu kan begrave de jordiske rester af deres slægtning, der døde 21. juni 1916 under 1. Verdenskrig i slaget ved Verdun i Frankrig.

Et særdeles blodigt slag på ti måneder, der kostede mere end 300.000 mennesker livet. Det til trods rykkede fronten sig knapt nok.

Lørdag den 15. juni 2024 kan Erik Petersen Skøtt så endelig stedes ordentligt til hvile på den sønderjyske kirkegård i den franske by Braine - to år efter hans jordiske rester dukkede op af jorden ved Verdun.

Det sker på kirkegårdens 100 års-jubilæum, der for nylig er blevet udnævnt til verdensarv af UNESCO.

Braine og Haderslev er venskabsbyer, og tager man en tur gennem byen i den nordøstlige del af Frankrig, ses forbindelsen til Danmark tydeligt. Haderslevs våbenskjold og Dannebrogsflag pryder byen.

Byen Braine tager deres status som venskabsby med Haderslev alvorligt. De markerer mærkedage såsom Den sønderjyske kirkegårds 100 års jubilæum 15. juni 2024.

Erik Petersen Skøtt havde ingen direkte efterkommere, men med hjælp fra Museum Sønderjylland fandt man frem til hans søskendes børnebørn, som lørdag deltager i begravelsen.

Selvom de ikke kendte ham, så er de vokset op i en historisk bevidst familie, som har lært dem, at man ikke skal tage danskheden for givet. En bevidsthed der stadig ligger dybt i mange sønderjyder, der indtil 1920 var under tysk herredømme.

- Begravelsen er et stykke interessant Danmarkshistorie. Jeg tror også, det bliver lidt følelsesladet. Bare tanken om, at han faktisk er en slægtning, gør det specielt, siger Charlotte Bang fra Esbjerg.

- Der kommer et historisk vingesus. Det bliver interessant at være med til. Det er ikke bare en begravelse. Der er meget i det, siger hendes bror, Morten Bang fra Vejle.

Charlotte Bang bor i Toftlund og arbejder som psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg. Foto: Jonas Johansen, TV SYD

Lige nu kan du på TV SYD PLAY også se serien 'Min oldefars krig', hvor en anden efterkommer, Jens-Christian Hansen, går i fodsporene på sin oldefar, der døde under 1. Verdenskrig.

I krig mod sin vilje

Erik Petersen Skøtt blev født 30. januar 1895 i Gl. Haderslev, men boede indtil krigen i Varnæs.

Han var en af de 30.000 sønderjyske soldater, der på grund af tabet af Sønderjylland i 1864, måtte kæmpe for Tyskland i 1. Verdenskrig - for en sag, der ikke var deres.

Tyske tropper bryder ud af deres skyttegrave for at angribe franske soldater ved højdedraget "Den døde mand" ("Le Mort Homme" på fransk) 15. marts 1916 - tre måneder før Erik Petersen Skøtts død i samme område. Foto: Wikimedia Commons

De håbede paradoksalt på et tysk nederlag, så de kunne komme hjem.

Det er især dén større historie, der rører Anne Vibeke Gregersen fra Haderslev. Hun er kusine til Charlotte og Morten Bang.

- De familiære relationer er der af gode grunde ikke, fordi det er så lang tid siden. Så det er ikke det, der rører mig. Det er fortællingen og bevidstheden om, at der har været så mange sønderjyder, som kæmpede for tyskerne, selvom de håbede, at tyskerne tabte. De kæmpede for nogle, som de ingen sympati havde for, siger hun.

Anne Vibeke Gregersen bor i Haderslev og arbejder som advokat. Foto: Jonas Johansen, TV SYD

Men dér, et sted ved Verdun, endte den unge sønderjydes liv en sommerdag i 1916.

Hans navn er mejslet ind i en mindested ved Varnæs Kirke.

Mindesten ved Varnæs Kirke over faldne soldater fra sognet. Foto: Den store krig 1914-1918

Kendte intet til Erik Petersen Skøtt

De tre efterkommere kendte ikke Erik Petersen Skøtt. Faktisk havde de aldrig hørt om ham indtil for to år siden.

Charlotte og Morten Bang vidste godt, at deres morfar havde været med i Første Verdenskrig og havde overlevet, men de vidste ikke, at morfaren havde en bror, der faldt i krigen.

Alligevel betyder det noget for dem, at deres morfars bror endelig får en værdig begravelse.

- Det har noget med den sønderjyske historie at gøre, så på dén måde betyder det noget. Vi sørger ikke over en mand, som vi aldrig har kendt, men det betyder noget, at vi kan være med til at opleve den sønderjyske historie udspille sig her i nutiden, siger Morten Bang.

Morten Bang arbejder som it-medarbejder hos Lego. Foto: Jonas Johansen, TV SYD

Morfaren talte aldrig om krigen på grund af de krigstraumer, den havde ført med sig.

Med undtagelse af én gang. En juleaften, hvor han fortalte, hvordan de udvekslede julegaver med englænderne.

Jord fra Adsbøl og teglsten fra Egernsund

Den sønderjyske kirkegård i Braine blev indviet 15. juni 1924 som sidste hvilested for de dansksindede soldater.

På den hvidkalkede mur rundt om kirkegården blev der lagt teglsten fra Egernsund Teglværk, og kirkegården blev indviet med tre skovlfulde jord fra Adsbøl Kirke.

På kirkegården ligger 79 sønderjyder begravet. De mistede livet i kampen for et land, de ikke selv havde valgt at blive en del af, efter at Danmark mistede hertugdømmerne, og dermed Sønderjylland, i 1864.

Kirkegården blev oprettet i 1924 af foreningen Sønderjyske Soldatergrave, fordi foreningen ønskede at få opgravet og overflyttet dansksindede faldne soldater til en fælles kirkegård. Kun 254 af de omkring 5.270 faldnes familier gav tilladelse til flytning af grave, og det var kun muligt at lokalisere en lille del heraf.

På kirkegården er der mindehøjtideligheder på våbenstilstandsdagen, og kirkegården har fået status som erindringssted for alle faldne sønderjyder, selv om langt hovedparten af de faldne ligger på tyske krigskirkegårde.

I 2023 udnævnte UNESCO alle begravelses- og mindesteder fra Første Verdenskrigs vestfront i Belgien og Frankrig til ny verdensarv.

I 2013 lavede TV SYD serien 'Breve fra skyttegraven' kirkegården. Se den her.

Kilde: Graenseforeningen.dk

Fundet under gravearbejde

Var det ikke for et kommunalt gravearbejde uden for byen Verdun, var Erik Petersen Skøtts jordiske rester måske aldrig blevet fundet. 

For 31. maj 2022 stødte franske arbejdere på resterne af den unge sønderjyde.

Det er de vant til, for der dukker ofte jordiske rester op i området ved Verdun, hvor mere end 300.000 soldater døde.

De kunne identificere Erik Petersen Skøtt på hans "hundetegn", som soldaterne gik med, så man netop kunne identificere dem, hvis de døde i kamp.

Erik Petersens Skøtts "hundetegn", som soldaterne bar, for at man kunne identificere dem, hvis de døde. Som man også kan se på hundetegnet, gjorde han krigstjeneste i Reserve-Jäger-Bataillon Nr. 2, 3. kompagni. Foto: Office National des Anciens Combattant et Victimes de Guerre

De franske myndigheder kontaktede i første omgang de tyske myndigheder, som orienterede Rigsarkivet i Danmark om opdagelsen.

Rigsarkivet kontaktede Museum Sønderjylland, og derefter gik der et større efterlysningsarbejde i gang.

Franske kanoner ødelagt af tyske tropper i slaget ved Verdun. Billedet er fra 1916. Foto: Wikimedia Commons

Fandt familie gennem Facebook

Her satte museumsinspektør René Rasmussen et større efterlysningsarbejde i gang.

Han driver også hjemmesiden Den store krig 1914-1918 om sønderjydernes ufrivillige medvirken i Første Verdenskrig.

Museet har en en database med navne på 12.500 af de 30.000 sønderjyske soldater, der deltog i krigen.

Program for 15. juni

10:00: Begravelse af Erik Petersen Skøtt

  • Taler ved præsten og soldatens familie

11:00: Hundredårs-ceremoni

  • Bøgetræ plantes uden for kirkegården

  • Tale af borgmesteren i Braine

12.30: Reception ved kirken m. taler

Her kunne de identificere Erik Petersen Skøtt på navnet og hans data.

Men de manglede at finde potentielle efterkommere.

En efterlysning på Facebooksiden 'Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918' gav pote.

- Min kusine havde fundet en artikel om det. Der stod, at hvis man var pårørende, måtte man gerne henvende sig, og det gjorde jeg så på vegne af familien til Haderslev Kommune. Det var mig, der officielt skulle sige god for, at min morfars bror blev begravet dernede, fordi vi var den tætteste familie, siger Morten Bang.

Her er Erik Pedersen Skøtt hvilested ved at bliver forberedt. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD.

180 kilometer fra, hvor Erik Petersen Skøtt faldt i krig, bliver han nu endelig stedt til hvile i viet jord.

Sammen med 79 andre sønderjyske mænd, der led samme skæbne for en sag, der ikke var deres.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com