F-16 fly markerer flagdagen: Se hvor og hvornår du skal stå klar

Lørdag kan man flere steder i landet se F-16 fly stryge gennem luften, når de hylder Danmarks udsendte. Se her, hvornår de er i luften nær dig.

Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. I den anledning flyver to F-16 fly  fra Fighter Wing i Skrydstrup i luften over hele landet i morgen lørdag.

Ruten begynder i Skrydstrup, hvor de flyver afsted klokken 12:19. Turen går herfra til Haderslev Kaserne, hvor det vil være muligt at se dem i luften klokken 12:21. To minutter senere er de i luften over Kolding, og klokken 12:25 kan man se dem i Fredericia.

Herfra flyver de hen over Fyn og Sjælland for så at runde toppen af Jylland og igen finde vej sydpå og nå Horsens klokken 13:57. 

I Vejle kan de herefter ses klokken 13:59, før de flyver vestpå til  Varde klokken 14:06 og endelig slutter af ved Dybbøl Mølle klokken 14:18.

Se hele ruten her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009, og formålet med dagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister.