Fartsyndere på disse lokale strækninger har haft frit spil i flere år - her er forklaringen
22 fik et klip i kørekortet, da politiet tirsdag var ude med fotovognen.
Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard, tvSyd
Udgivet
Få overblikket over, hvilke strækninger der er mest og mindst fartkontrol på.
Hvis du er bilist i Syd- og Sønderjylland med en ekstra tung fod, så har du måske været heldigere end dine medborgere i andre politikredse.
I hvert fald hvad angår din pengepung.
For Syd- og Sønderjyllands Politi har sammen med Bornholms Politi været de dårligste politikredse til at udvælge strækninger til fartkontrol i 2022 og 2023.
Dét udløser nu en kritik af Justitsministeriet fra Statsrevisorerne.
Her i landsdelen har politiet nemlig slet ikke brugt fotovogne på 58 af de strækninger, hvor der særligt bliver kørt for hurtigt.
Kort over strækninger med underkontrol (rød), ingen kontrol (blå), overkontrol (gul) og passende kontrol (grøn).
Foto: Statsrevisorerne.
Mange hastighedsbelastede strækninger i Syd- og Sønderjylland har således været helt uden kontrol.
Statsrevisorerne mener derfor, at politiet kunne "bidrage til at styrke trafiksikkerheden yderligere, ved i endnu højere grad at anvende tilgængelige data til at placere fotovognene på de steder og tidspunkter, hvor der er for høj fart og trafikuheld".
Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende
9 ud af 12 politikredse har ikke brugt data til at udpege tidsrum for, hvornår hastighedskontrollen skal foregå.
Alle politikredse bortset fra Københavns Vestegns Politi har udvalgt strækninger til kontrol på baggrund af politiets egne hastighedsmålinger og data om uheld.
I alle 12 politikredse er der strækninger, hvor politiet slet ikke har opsat fotovogne, selv om strækningerne er mere hastighedsbelastede end de strækninger, hvor politiet har opsat fotovogne.
På landsplan, dvs. politikredsene set under ét, udfører politiet en passende kontrol på 85 % af de strækninger, hvor der er opsat fotovogne, mens de underkontrollerer på 12 % af strækningerne og overkontrollerer på 3 % af strækningerne.
Bornholms Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi har den største andel af strækninger, der er underkontrollerede, nemlig 18-20 %. Nordsjællands Politi og Sydøstjyllands Politi har med henholdsvis 6 % og 5 % den største andel af strækninger, der er overkontrollerede.
Politiet skønnes at bruge ca. 16-22 % (ca. 18.000-24.000 timer) af deres kontroltimer på at overkontrollere på tidspunkter af døgnet og ugen, hvor niveauet for hastighedsoverskridelser og uheld ikke tilsiger så højt et kontrolniveau.
Strækningen har 54 % færre kontroltimer (13 timer), men 64 % flere hastighedsoverskridelser (482 pr. måledag i Mastra) end på en gennemsnitlig strækning.
Strækningen har 148 % flere kontroltimer (69 timer), men 41 % færre hastighedsoverskridelser (174 pr. måledag i Mastra) end på en gennemsnitlig strækning. Der har været ét uheld på strækningen i perioden, hvilket svarer til 41 % færre uheld end på en gennemsnitlig strækning.
Stort vejarbejde har markant positiv effekt: - Det kommer meget bag på mig
Bente Nissen (tv.), socialrådgiver og Mette Asmussen (th.), social og sundhedshjælper, er overraskede over effekten af vejarbejdet.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd
Det omfattende vejarbejde på Østjyske Motorvej mellem Vejle S og Skanderborg S har helt sikkert frustreret flere. Men vejarbejdet har også haft en markant positiv effekt.
Den 38 kilometer lange strækning med vejarbejde, der skal udvide Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, betyder hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen samt indsnævrede spor.
Ikke just noget, der huer trafikanterne.
- Vi kører tit til Aarhus, også med hestetrailer, og det er nærmest en umulighed, fortæller Bente Nissen, trafikant på strækningen.
- Jeg har en mand, der kører lastbil, og han siger, at det er frygteligt, følger veninden Mette Asmussen, der er social og sundhedshjælper, op.
Vejarbejdet på Østjyske Motorvej ventes afsluttet i 2027.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd
Trods irritationen over, at det ikke går så hurtigt og man kører tættere, så har vejarbejdet haft en markant positiv effekt på antallet af ulykker.
En evaluering fra Vejdirektoratet for perioden maj 2023 til udgangen af 2024 viser et stort fald i antallet af ulykker. For hele anlægsperioden forventes et fald på 37% holdt op mod det forventede niveau af ulykker uden vejarbejde.
- Det er et rigtig godt resultat. Trafikanterne har udvist rigtig god adfærd, og det takker vi dem for, siger John Kjærsgaard, projektchef hos Vejdirektoratet.
Det er ikke kun det samlede antal ulykker, der er faldet. Mængden af personskader har fulgt med og er reduceret med 26%, og generelt er personskaderne mindre alvorlige.
Den mest hyppige type ulykke, er bagendekollisioner.
Ensartet vejarbejde hjælper
Selvom vejarbejderne selvsagt har fokus på motorvejsudvidelsen først og fremmest, så har det ifølge projektchefen været en betydelig overvejelse for dem, hvordan man sikrer trafikanterne i perioden.
- Vi har gjort afmærkningerne så ensartet som muligt, så det billede man møder, når man kommer til vejarbejdet, er nogenlunde det samme på hele strækningen. Og det vil det vedblive hele vejen til vi er færdige, forklarer John Kjærsgaard.
John Kjærsgaard, projektchef hos Vejdirektoratet.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, tvSyd
Ikke bare under vejarbejdet har sikkerheden høj prioritet. Også efterfølgende forklarer han, at det ekstra spor i hver retning vil være lig større sikkerhed på motorvejen.
Skal man trække en læring ud af vejarbejdets positive effekt, som kan tages med videre, men også sikre kortest tid muligt med vejarbejde, så er det adfærden under kørsel.
- Vi kan lære, at trafikanterne skal blive ved med at følge vores anvisninger. Overholde hastighedsbegrænsningen, tage hensyn til hinanden og især de folk der arbejder på strækningen. Så tænker jeg, at vi kommer igennem det store projekt til tiden, siger John Kjærsgaard.
John Kjærsgaard sætter ord på, hvorfor antallet af ulykker er lavere under vejarbejdet.
- Det kommer meget bag på mig
For de to veninder, der har gjort pitstop langs motorvejen, kommer det som en overraskelse, at vejarbejdet, som de ser som en udfordring, har haft den positive effekt.
- Det kommer meget bag på mig, at ulykkerne er faldet. Det er meget smalle spor, og jeg synes faktisk, at det er ubehageligt at køre der, lyder det fra Bente Nissen.
Bente Nissen og Mette Asmussen er overraskede over vejarbejdets positive effekt
Omvendt kan de godt genkende, at deres adfærd under vejarbejdet, kan forklare udviklingen.
- Jeg tænker måske, at trafikanterne er lidt mere vågne, for det er man nødt til, når man kører herude, fortæller Mette Asmussen om oplevelsen med de indsnævrede spor.
- Man sætter nok ikke bare bilen på autopilot, og man holder lidt mere fast i rattet. Jeg er i hvert fald meget mere opmærksom, når jeg kører her, fastslår Bente Nissen.
Projektet anslås at koster 3.505 millioner. Arbejdet ventes færdig i 2027.
June bruger ikke ord, men dét hun siger er vigtigt
Bettina Rothhaus Møller byder ind til dialog ved at tale samme sprog som beboeren June.
Når beboerne på Rindbækhus 2 i Hedensted har deltaget i aktiviteter, har det hidtil været på grund af medarbejderne. Nu vil de vende det 180 grader, så beboerne selv fortæller, hvad de vil.
Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.
Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.
Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.
Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.
- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.
Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.
Intensive Interaction
Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.
Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.
- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.
Konkretkassen er med til at gøre June mere selvstændig.
Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.
Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.
Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.
- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.
Nu oplever Bettina Rothhaus Møller initiativer, som hun aldrig tidligere har gjort.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd
Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.
- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.
Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.
- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.
De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.
- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.
Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.
- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.
Intensive Interaction
Intensive Interaction er en tilgang, som har til formål at skabe adgang til kommunikation og udvikle kommunikation sammen med mennesker, der har forhindringer med det.
I praksis har medarbejderne i opstarten siddet med en borger og hørt deres lyde, og når det har føltes rigtigt, har de prøvet at gentage dem. De har også prøvet at kigge derhen, hvor borgeren kigger, og prøvet at opfange, om det ser ud til at føles godt for borgeren, og om det vækker deres nysgerrighed. Her kan de få oplevelsen af, 'ah ser du det samme som mig'.
Hvis man skal hjælpe, skal man ikke bede dem om at gøre noget andet, for så får man sagt til dem, 'jeg ikke kan høre, hvad du siger'. Man skal svare på det, man kan se og høre.
Det har betydet, at de er blevet klogere på nogle af borgernes præferencer, for eksempel hvordan en borger kommer bedst igennem et vagtskifte.
Kilde: Ditte Rose Andersen
Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.
- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.
Flere skal lære sproget
Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.
- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.
Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.
Casper Hammer har haft et ønske om at forstå borgerne bedre, og nu har han fået muligheden.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd
- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.
I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid
player.castr.com
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
__cf_bm
castr.com
_clsk
tvsyd.dk
_clsk
tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9
player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9
player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9
player.castr.com
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.