Find dig en træningsmakker – fællesskaber mindsker inaktivitet

I 2025 skal tre fjerdedele af danskerne dyrke regelmæssig idræt, lyder ambitionen. Det kræver, at inaktiviteten falder, og det kan træningsfællesskaber gøre noget ved, mener idrætsorganisationer.

Du kender det sikkert – du skal have løbetøjet og skoene på, men sofaen trækker lidt mere. 

Undskyldningerne for ikke at komme afsted er mange - især, at der jo ikke er nogen andre end dig selv, det går ud over, hvis du bare tager løbeturen i morgen i stedet for.

Sådan havde Caroline Gammelgaard det også, da hun ville tabe sig. Hun havde ingen at stå til regnskab for, så undskyldningerne for at begynde et vægttab var mange.

Men i TV SYDs nye lørdagsprogram 'Landmandskonernes Klub' har Caroline Gammelgaard fra Gram netop fået to andre kvinder med på idéen om at smide overflødige kilo, og det fællesskabet i kvindernes klub har haft en stor betydning for landmandskvinden fra Gram.

- Da jeg mødte de dejlige damer, skete der noget med forståelsen. Den kærlighed vi fik til hinanden og til os selv, var det sidste skub, siger hun. 

quote

Det er vigtigt, at vi passer ind i flokken. Det er et overlevelsesinstinkt.

Jette Würtz, adfærdskonsulent, "Bevæg dig for livet"

En undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at 44 procent af danskerne over 50 år er fysisk inaktive sammenlignet med de 18-34-årige, hvor der kun er en fjerdedel inaktive.

Men uanset alder betyder et socialt fællesskab i forbindelse med træningen, at flere inaktive bliver motiveret til at deltage i forskellige former for idræt, viser undersøgelsen. At det er fællesskabet, der har en vigtig betydning skyldes et helt grundlæggende behov, mener adfærdskonsulent hos "Bevæg dig for livet" Jette Würtz.

- Et helt basalt behov for mennesket er at høre til et sted, og det er et behov, vi får opfyldt, når vi er en del af et fællesskab. Når man forpligter sig over for andre mennesker, siger hun. 

Overvind barrierer

For at komme inaktiviteten blandt danskerne til livs har to af Danmarks idrætsorganisationer DGI og DIF i samarbejde lavet en vision, som skal få Danmark på verdenskortet.

Visionen blev præsenteret i 2014 – ”Bevæg dig for livet”. Målet er at få 75 procent af danskerne til at dyrke regelmæssig motion i 2025, og 50 procent af dem i en forening, hvor netop fællesskaberne kommer til sin ret.

- Det vigtige i fællesskaber er trygheden. At vi kan spejle os i nogen, der ligner os selv, så vi får en følelse af at passe ind i flokken. Tænker man eksempelvis, at man ikke passer ind i fællesskabet, så er sandsynligheden for, at man søger ind i fællesskabet – eller bliver ved med at være en del af fællesskabet meget lille, siger Jette Würtz.

Vær konkret, når barriererne skal overvindes:

Ifølge Jette Würtz handler det for den enkelte om at eliminere de barrierer, som kan stå i vejen for fysisk aktivitet. Hun mener, det er vigtigt, at gå fra den abstrakte tankegang til at blive konkret.


Det kan for eksempel være:


  • Tag med naboen, vennerne, kollegerne, hvis du skal begynde i en ny forening eller til en ny sport
  • Øremærk aftaler, så er det nemmere at planlægge, og du står til regnskab for nogen
  • Forbered dig, så idrætstøjet er vasket og skoene er pakket
  • Planlæg længere frem - tirsdag løber du, torsdag er det styrketræner, søndag er en gåtur med familien

Ifølge hende er omkring 12 procent af menneskers handlinger rationelle, mens resten bliver taget ubevidst, og derfor mener hun også, at det er vigtigt at lægge en plan for at overvinde barriererne.

- Gør tingene konkrete i stedet for abstrakte. I stedet for at tænke, at man ikke passer ind i et bestemt idrætsmiljø, så aftal med naboen eller vennerne, at tirsdag løber vi, og torsdag mødes vi til styrkeøvelser. Så forpligter man sig også over for nogen, og fællesskabet fastholdes, når man kan smile og grine sammen, siger adfærdskonsulenten. 

Visionskommuner

For at indfri ambitionen i 2025 arbejder organisationerne tæt sammen med landets kommuner for at få flere borgere ind i fællesskaberne, som har høj prioritet.

- Skarpt stillet op kan man sige, at vores vision er gået hen og blevet hele landets vision, hvor fællesskabet har en helt afgørende effekt. Men det er også helt centralt, at landets kommuner bakker op. Vi kan se, at de netop er med til at flytte borgere fra at være inaktive til at blive mere fysiske, siger Per Nedergaard Rasmussen, der er leder for den kommunale enhed i ”Bevæg dig for livet”.

Visionskommuner

En visionskommune i "Bevæg dig for livet" er en kommune, der i en femårig periode skal arbejde for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive. 


I Syd- og Sønderjylland er der fem visionskommuner med i "Bevæg dig for livet".


  • Esbjerg
  • Vejle
  • Kolding
  • Tønder
  • Horsens


Kilde: bevaegdigforlivet.dk

Fem syd- og sønderjyske kommuner er sammen med flere end 20 andre kommuner gået forrest i kampen, når inaktivitetsprocenten blandt danskerne skal ned, og det glæder Per Nedergaard Rasmussen, at fællesskaberne kan udvikle sig inden for optimale idrætsfaciliteter.

- Vi har nogle helt unikke forhold til at have det foreningsliv, vi kender. Det er klart, at de bliver finansieret af kommunerne, og når vi kigger ind i en fremtid med flere seniorer og daginstitutioner, der også skal penge til, så vil der muligvis blive sparet på kulturen og idrætten i en del kommuner. Derfor vil vi selvfølgelig gerne fokusere på de værdier, som idrætten har og kan tilbyde, siger han. 

Fællesskaber i urtiden

Selvom kommunerne forsøger at løfte opgaven for at opnå ambitionen om Danmark som verdens mest aktive nation i 2025, så kræver det også, at danskerne er villige til at indgå i fællesskaber. Det er Jette Würtz dog sikker på kommer helt naturligt, for ifølge hende har fællesskaber altid haft betydning.

- Det er vigtigt for os, at vi passer ind i flokken. Det er en psykologisk ting, som ligger helt tilbage fra urtiden, og derfor er kodet ind i vores hjerner. Det er et overlevelsesinstinkt. Man kunne eksempelvis nemmere skaffe føde, hvis man var en del af flokken, og selvom vi i dag bare kan køre i supermarkedet, så er det stadig vigtigt at passe ind, siger adfærdskonsulenten.

Ønsker du at finde et fællesskab, hvor du kan få bugt med inaktiviteten, så læs mere her om "Bevæg dig for livet" og tiltagene i din kommune.

Helbredsrisici ved inaktivitet

Hvert år dør knap 4.500 danskere, hvor dødsfaldet kan relateres til fysisk inaktivitet – det er op mod otte procent af alle dødsfald i Danmark.


Fysisk inaktivitet kan have negative konsekvenser for blandt andet kredsløbet, kroppen muskler og knogler og stofskiftet. Derfor kan inaktiviteten også fører til en række livsstilssygdomme og overvægt.


Nogle af de helbredsrisici, som fysisk inaktivitet kan medføre er:


• Type2-diabetes


• Hjertekarsygdomme


• Kræft


• Knogleskørhed


• Psykiske lidelser


• Tidlig død


Kilde: sundhed.dk