Oversigt

Fiskere efterlyser national plan mod sulten fugl

Sultne skarver fylder for meget og truer bestanden af fisk i danske farvande og vandløb, advarer fiskere.

Fra torsk i Østersøen til laks i Vejle Å. Skarver gør et for stort indhug i bestanden af både saltvands- og ferskvandsfisk i danske farvande, søer og vandløb. Derfor er der brug for en national plan for regulering af bestanden, mener både Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Fuglen har også gjort et væsentlig indhug i flere arters bestande, det viser data fra DTU Aqua. Det bekymrer fiskeriforeningen.

- Det er mere kritisk nu, end det har været tidligere. Vi bliver for eksempel ved med at se, at de små fisk i de kystnære farvande fra Lillebælt og Storebælt og helt over til Østersøen og Bornholm forsvinder.

- En af årsagerne er efter vores opfattelse, at mange af dem bliver spist af skarver, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.