Flot fredag venter efter iskold nat

Den klare blå himmel er smuk, men dårlig til at holde på varmen.

Selvom vi er trådt ind i foråret, kan det stadig blive koldt om natten. Natten til fredag kom der udbredt nattefrost med ned til minus fem grader enkelte steder. Til gengæld følger der en flot fredag.

I det klare vejr er der ingen skyer til at holde på varmen, der forsvinder ud i rummet. Det nedkøler både jordoverfladen og luften hen over den.

Resultatet er frost i løbet af natten og fredag morgen i det meste af landet. Det bliver koldest i den centrale del af Jylland og lunest ved kysterne.

Så koldt var det i nat.
Så koldt var det i nat.
Foto: TV2

Når den kolde morgen er klinget af, venter der en smuk fredag med klar blå himmel og et forårsvejr, der dog stadig vil kræve varmt overtøj.

Temperaturen vil ligge omkring fem grader de fleste steder, men med den kolde vind fra nord, vil det føles et par grader lavere.

- Nogle steder vil det føles som under frysepunktet, men finde man til gengæld et sted med læ og sidder i solen, vil man opleve det modsatte. Her vil kombinationen af læ og sol give ægte forårsfornemmelser, lyder det fra Peter Tanev.

Der bliver ikke mange skyer på himlen fredag. I en lækrog vil solen få det til at føles ganske behageligt.
Der bliver ikke mange skyer på himlen fredag. I en lækrog vil solen få det til at føles ganske behageligt.
Foto: Tv2
Den kolde vind fra nord vil få det til at føles som frost i den østlige del af landet.
Den kolde vind fra nord vil få det til at føles som frost i den østlige del af landet.
Foto: TV2